Dessert. Arbejdstid: 15 min. Frysning: 1½-2 timer. Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. (6-8 personer)
# Ingredienser
til Kaffedessert med marengs, letfrossen:
2 marengsbunde
5 dl piskefløde
2 spsk pulverkaffe
2 spsk sukker
Springform: 22 cm
*
Sådan laves Kaffedessert med marengs, letfrossen:
1. Skær bundene til, så de passer i springformen. Gem det
afskårne.
Læg den ene marengsbund i formen.
2. Pisk fløden halvt stiv.
Kom sukkeret og pulverkaffen i og pisk fløden netop stiv.
Vend eventuelle marengsstumper i.
Fordel flødeskummet over marengsbunden og tryk den anden
bund nænsomt, men bestemt over.
3. Sæt desserten i fryseren 1½-2 timer, til desserten er
letfrossen.
4. Løsn kanten med en skarp kniv, inden springformen åbnes,
og løft desserten over på et koldt fad.
Server omgående.
Stykkerne skæres nemt ud med en skarp kniv.
Tips: Server gerne den letfrosne kaffedessert med Chokoladesauce.
Færdige marengsbunde kan bruges, de fås bedst hos en god
bager, men kan også købes i supermarkeder o.lign.
Bundene kan også bages: Pisk 4 æggehvider halvt stive, pisk
25 g sukker i, pisk dem helt stive og vend herefter 175 g sukker eller
flormelis i. Tegn to cirkler med 22 cm diameter på en bageplade dækket med
bagepapir (eller letsmurt og melet), fordel dejen heri og bag bundene 35-40 min
ved 140 °C. Lad bundene blive helt kolde på bagerist.
Holdbarhed i fryser: ca 1 måned.
Beregn ca 1 time i køleskab til optøning, så vil
konsistensen være tilpas til servering.
Se alle de bedste opskrifter med Kaffe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------