Et lækkert og luftigt brød med smag af valnødder, og boller
med solsikkekerner er godt både på morgenbordet eller til en kop
eftermiddagskaffe.
# Ingredienser
MORGENBOLLER 12 stk.
(billede 1, 2 & 3. herunder)
25 g gær
2½ dl kold mælk
½ tsk salt
½ spsk sukker
6-6½ dl hvedemel
25 g smør
25 g solsikkekerner
kaffe til pensling
VALNØDDEBRØD 2 stk
(billede 4, 5 & 6. herunder)
½ liter lunkent vand
1 dl valnøddeolie
125 g hakkede valnødder
20 g salt
25 g gær
ca. 1 kg hvedemel
æg til pensling
* Tilberedning
1. Til bollerne røres gæren ud i ½ dl lunken mælk.
Tilsæt salt, sukker og resten af mælken.
Rør og ælt melet i lidt efter lidt.
Tilsæt smørret lidt ad gangen og ælt det i dejen.
2. Ælt dejen godt, del i 2 dele og tril dem til 2 pølser.
Del hver pølse i 6 og tril til boller.
Stil dem ret tæt i en smurt bradepande.
Dæk med et fugtigt viskestykke og
lad dem hæve 10-12 timer i køleskab.
3. Pensl bollerne med kaffe, drys med solsikkekerner og
bag dem i forvarmet ovn 10-15 min ved 200-220 °C.
4. Til valnøddebrødene ristes de hakkede
valnødder let gyldne på en tør pande eller i ovnen.
Opløs gæren i det lunkne vand.
Tilsæt halvdelen af melet og de finthakkede valnødder.
5. Bland olie og salt i dejen og ælt resten af melet i.
Lad dejen hæve 20 min på et lunt sted.
6. Ælt igennem og form til 2 brød.
Lad dem hæve i 20 min, pensl med æg,
rids dem og drys med mel.
Bag brødene i en forvarmet ovn, 180 °C i ca 40 min.
Se andre gode opskrifter med Brød og Boller
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.