Pandekager er overraskende lette at lave med få
ingredienser. Og så er pandekager lækre til morgenmaden, brunch eller dessert.
10-12 stk. Tilberedningstiden for pandekager er 1 time.
Heraf er arbejdstiden cirka 30 minutter.
# Ingredienser til pandekager:
3 æg
1 tsk sukker
½ knsp groft salt
120 g hvedemel (2 dl)
3½ dl mælk
25 g smør til bagning
*
Sådan laver du pandekager:
Start med at piske æg med sukker, salt og mel til dejen er
glat og klumpfri.
Tilsæt herefter mælk lidt ad gangen og pisk dejen ensartet.
Sæt dejen i køleskab mindst ½ time (dejen kan godt tåle at
stå natten over i køleskabet).
Pisk dejen den igennem og tilsæt evt. lidt mere mælk; dejen
skal vær tynd som creme, så fordeler den sig nemt på panden.
Hæld dejen i en kande; så vil det være lettere at fordele på
panden
Varm panden godt og smelt en lille klat smør på den.
Hæld ca. ½ dl dej på panden (hvis den er 26 cm i diameter).
Drej panden hurtigt så dejen fordeler sig jævnt og tyndt.
Vend pandekagen når den er let brun i kanten, og bag til den
er lysebrun.
Gentag med resten af dejen til alle pandekager er lavet, og
så er dine pandekager klar til at blive spist.
Tips til pandekager
Pandekager en blandt andet en fantastisk spise fordi den kan
spises ved mange lejligheder. Prøv fx pandekagerne til morgenmaden med syltetøj,
til brunch med sukker eller Nutella eller som dessert med vaniljeis eller
frugtmos.
Du kan finde en opskrift på
hjemmelavet vaniljeis her.
Eller prøv at servere crepes suzette, som også tager
udgangspunkt i den klassiske pandekagedej. Her flamberes pandekagerne med
cognac eller Grand Marinér inden servering – det vil uden tvivl sætte et flot
punktum på en dejlig aften.
Du findes opskriften på crepes suzette
her.
Dejen kan tilberedes med 1½ dl øl og 1½ dl mælk – så bliver
de mere sprøde. Tilsæt dejen 4 spsk smeltet smør eller olie, så er pandekagerne
lettere at bage. Der skal kun fedtstof på panden til bagning af den første
pandekage, til resten er det unødvendigt. Dejen kan tilsættes ca. 2 tsk revet
appelsin- eller citronskal eller ½ tsk stødt kardemomme.
Velbekomme, og god fornøjelse.