Mega nem opskrift på fyldte peberfrugter med skinke og
champignon. De tager kun få minutter at bikse sammen, og så er retten klar til
dit spisebord
Til 4 personer. Tilberedningstid:
20 min. Kogetid: ca 5 min. Ikke fryseegnet.
# Ingredienser
250 g røget skinke
4 peberfrugter
250 g champignoner
2 spsk smør
1 æggeblomme
3 spsk lys sennep
1 lille revet løg
salt, peber
1 bdt persille
* Tilberedning
1. Skær
peberfrugterne i halve og fjern frøstol og kerner.
Rist skivede svampe
i fedtstoffet få minutter.
2. Rør æggeblomme,
sennep, 1 spsk vand og revet løg sammen.
Krydr med salt og peber.
3. Kog
peberfrugthalvdelene i letsaltet vand 5 min.
Lad dem dryppe godt
af og læg dem på et varmt fad.
4. Bland skinketern,
champignon og ægge-sennepsblandingen.
Fordel det i de halve peberfrugter.
5. Drys hakket
persille på lige inden peberfrugterne serveres.