Forret Frokost. Arbejdstid: ca 10 min. Kogetid: 10-15 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser
til Porrer, kogte
6-8 mellemstore porrer
1½ l vand
2 tsk salt
Endvidere: smør
1 lille bdt persille
*
Sådan laves Porrer, kogte
1. Skyl, tør og hak persillen. Rør smørret blødt.
2. Skær rodtrevlerne og det øverste grønne stykke af
porrerne og fjern visne blade.
Skær et kryds godt ned i det grønne stykke og skyl jord og
sand væk under rindende, koldt vand.
Er porrerne lange, kan det være nødvendigt at dele dem en
gang.
3. Bring vand og salt i kog i en gryde og læg porrerne i.
Kog dem ved svag varme under låg 10-15 min., alt efter hvor
tykke de er.
4. Tag forsigtigt porrerne op med en hulske og læg dem
parallelt på et fad gerne med en tøjserviet, så vandet opsuges, og porrerne
ikke ligger vådt.
Server smør og hakket persille til.
Tips: I stedet for med rørt smør kan porrerne serveres med
smeltet smør og hårdkogt, hakket æg. Eller med Mousselinesauce.
Gratinerede porrer:
Læg de kogte porrer i et smurt ovnfast fad.
Hæld smeltet smør over og drys med reven parmesan eller
grana.
Gratiner retten i en meget varm ovn, 225-250 °C , til
overfladen er gyldenbrun.
Porrerne kan også gratineres med Mornaysauce 5-10 min. ved
225 °C.
Marinerede porrer:
De kogte, afdryppede kolde porrer kan overhældes med Fransk dressing.
Se alle de bedste opskrifter med Porre
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------