Tilbehør Snacks. Arbejdstid: ca 40 min. Skal hvile, dej: 1 time Bagetid: ca 15 min.
Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer. Antal: ca 15 stk.
# Ingredienser
til Rissoller med ost
Dej:
200 g hvedemel (ca 3½ dl)
150 g smør
2 spsk vand
Fyld:
75 g blåskimmelost (mycella eller gorgonzola)
Til pensling: 1 æg
*
Sådan laves Rissoller med ost
Dej:
1. Hak smørret i melet med en kniv og smuldr det derpå
grynet med fingrene.
Tilsæt vand og saml hurtigt dejen. Lad den hvile køligt i ca
1 time.
2. Sæt ovnen på 225 °C.
3. Rul dejen tyndt ud (ca 2 mm) på et meldrysset bord og
udstik runde kager med glas eller form med en diameter på ca 5 cm.
4. Læg et stykke ost på halvdelen af dejpladerne.
Pensl kanten med sammenpisket æg.
Læg resten af dejpladerne ovenpå og tryk kanterne godt
sammen med en gaffel, så osten ikke kan flyde ud under bagningen.
5. Læg rissollerne på en smurt bageplade eller på en
bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med sammenpisket æg.
Bag dem midt i ovnen 12-15 min., til de er lysebrune og
gennembagte.
Lad rissollerne svale utildækkede på en bagerist, men server
dem gerne lune.
Tips: Risoller er godt tilbehør til suppe eller som
snacks.
Små stænger af mild skæreost kan erstatte blåskimmelosten.
Mørdejen kan erstattes af Butterdej, evt frossen.
Risollerne kan friteres i 180°C varm olie i ca 5 min.
Risoller med sødt
fyld:
Brug en ret stiv marmelade, fx abrikos-, hindbær- eller
blomme-.
Drys rissollerne med flormelis og server dem som del af
dessert eller som kage til kaffen.
Kan fryses ubagte. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Risoller
INFO: Rissolle, (af fransk rissole friturestegt postej, af
latin russeolus rødlig, af russus rød), en ret, der består af butterdej, som er
lukket sammen i trekanter eller halvmåner, efter at en stuvning af kød, fisk
eller grønsager er lagt på, og som er vendt i pisket æg og rasp og kogt i fedt
eller bagt.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------