Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 45 min. Kogetid, kålroulader: ca 20 min. Kogetid, sauce: 10-15 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Savoykålroulader med tomatsauce
8 savoykålblade
Fyld:
250 g flæskesmåkød
250 g kalvesmåkød
1 skive hvidt brød
1 dl mælk
1 æg
½ tsk tørret stødt rosmarin
1 fed hvidløg
salt og peber
Endvidere: ca 2 dl bouillon
Tomatsauce:
500 g tomater eller 2 ds flåede, hele
1 løg
1-2 fed hvidløg
2 spsk olie
1 tsk karry
1 laurbærblad
1 tsk tørret oregano
1 kvist timian
¼ tsk sukker
salt og friskkværnet peber
*
Sådan laves Savoykålroulader med tomatsauce
1. Hold savoykålbladene ½-1 minut i kogende vand.
Tag dem op og lad dem dryppe af.
Fyld:
2. Gå kødet efter for sener.
Skær det evt i mindre stykker og kør det en gang gennem
kødmaskinen.
3. Skær skorpen af brødet og læg det i en skål.
Hæld mælken over og lad den opsuges.
4. Rør en fars af kød, brød og æg.
Tilsæt rosmarin og knust hvidløg og krydr med salt og peber.
5. Bred kålbladene ud og fordel farsen på midten af hvert
blad.
Buk siderne ind og rul kålen fast herom.
Læg kålrouladerne tæt sammen, med sammenføjningerne nedad, i
en gryde med flad bund eller i en sautérpande.
6. Hæld så meget bouillon ved, at den står ca ¾ op om
rouladerne.
Læg låg på gryden og damp dem møre under låg ca 20 min.
Stik ind i farsen. Kødnålen eller stegegaflen skal komme tør
og varm ud.
Tomatsauce:
7. Skold og flå tomaterne. Dåsetomater skal bare dryppe af.
Fjern kernerne og skær tomatkødet i stykker.
8. Pil og hak løget. Pil hvidløget og hak det fint.
9. Varm olien i en gryde og svits løget klart.
Tilsæt hvidløget og lad det svitse med et øjeblik uden at
brune.
10. Tilsæt karryen og svits den.
Tilsæt tomatkød, laurbærblad, oregano, timiankvist, sukker,
salt og peber.
Lad saucen koge ved svag varme under låg 10-15 min.
11. Smag saucen til og fjern timiankvist og laurbærblad.
Servering:
12. Tag kålrouladerne op med en hulske og anret dem på et
varmt fad.
Rør lidt af skyen fra rouladerne i tomatsaucen og server den
til.
Tips: Spis Ris, løse, Pasta, hjemmelavet
eller Flûtes
til.
Hvidkåls- eller kinakålblade kan erstatte savoykålen.
Hvidkålsblade skal dog blancheres 3-4 min. i det koghede
vand.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Savoykål
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------