Smør i Danmark fremstilles af pasteuriseret (varmebehandlet) fløde. Der går ca 20 kg mælk til 1 kg smør. Smør fremstilles på to måder.
1) ved kærning, hvor fløden ledes til en stålkærne, der ganske
enkelt skiller fløden i smørkugler og kærnemælk. Herefter røres smørret homogent
og smages til med salt. Kærnemælken sælges til konsum. Eller
2) den såkaldt kontinuerlige smørfremstilling, hvor den syrnede
fløde cirkulerer i en stålbeholder med høj hastighed, hvorefter smørkorn og kærnemælk
skilles og ledes til to forskellige beholdere. Smørret æltes til en homogen masse
i »ælteafdelingen«, men den kærnemælk, der fremkommer ved denne metode, er uegnet
til konsum. Smørret glider direkte videre til pakkemaskinerne.
Smør skal ifølge loven indeholde mindst 80% mælkefedt og højst
16% vand, 1,2% salt og 2,0% fedtfrit mælketørstof (protein, mineralsalte og mælkesukker).
Farvestoffer har ikke været brugt i smørfremstilling en række år, og da det i 1985
blev forbudt, var det allerede praksis at fremstille smørret uden farve.
Smør fås herhjemme i en del variationer: usaltet, letsaltet og
normalsaltet.
Også smør fra biodynamiske besætninger - det vil sige besætninger,
der opfylder kravet om »ren« jord og »rent« (usprøjtet) foder til sunde besætninger
- er på markedet.
Og endelig fås der letsmør, det vil sige smør, der i stedet for
de påbudte 80% mælkefedt kun indeholder 40% mælkefedt og næsten halvt vand. Hertil
kommer smør med smagstilsætning, fx hvidløgssmør og krydderurtesmør.
Du kan også selv lave krydret smør, se fx Hvidløgssmør, Brøndkarsesmør,
Dildsmør, Estragonsmør og Grønt smør.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.
Se de bedste opskrifter med Smør
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------