Bagværk Hjemmebag Dessert. Arbejdstid: ca 40 min. Iblødsætning, svesker: 3-4 timer. Kogetid, lage: ca 15 min. Bagetid: ca 40 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 8 personer.
# Ingredienser til
Sveskekage à l'orange
500 g ubehandlede svesker uden sten
3 usprøjtede appelsiner
Sukkerlage:
85 g sukker (1 dl)
2 dl friskpresset appelsinsaft
1½ dl vand
1½ dl brun rom
1 stang vanilje
5 cm hel kanel
2 hele nelliker
4 æg
100 g hvedemel (ca 1¾ dl)
smør til formen
Springform: 22-24 cm
*
Sådan laves Sveskekage à l'orange
1. Sæt sveskerne i blød i lunkent vand, der dækker, i 3-4 timer,
medmindre der er købt svesker, der ikke kræver iblødsætning, det fremgår af emballagen.
Sukkerlage:
2. Skræl appelsinerne meget tyndt og gem skrællen.
Pres saften af, der skal være 2 dl, ellers må der suppleres.
Kom sukker, appelsinsaft, vand, rom og krydderier i en gryde
og bring lagen i kog.
Lad den koge småt uden låg ca 15 min.
3. Si lagen. Der skal være 2½ dl. Lad den svale lidt.
Sæt ovnen på 170 °C.
Sveskekage:
4. Hak halvdelen af de afdryppede svesker og alle appelsinskallerne
fint med en kniv eller i foodprocessor.
Hæld den lunkne sukkerlage over og bland godt.
5. Pisk æggene lette og luftige. Vend melet i med let hånd.
Vend sveske/appelsinblandingen i.
Vend de hele svesker i lidt hvedemel og vend også dem i dejen.
6. Smør en springform og kom dejen i.
Bag midt i ovnen, til kagen er gylden og fast, ca 40 min.
7. Lad kagen svale lidt, inden ringen løsnes, evt ved hjælp af
en kniv.
Server kagen lun eller kold og med med flødeskum, Creme anglaise eller Creme Chantilly.
Tips: Kagen kan overtrækkes med Glasur rørt med rom eller
appelsinsaft.
Alle sveskerne kan hakkes og overhældes med sukkerlage.
Kagen kan bages dagen før, det gør den mere mættet og saftig.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se om Svesker
Se alle de bedste opskrifter med Svesker
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------