Dessert. Arbejdstid: 40 min. Bagetid: ca 30 min. Skal hvile, creme: ca 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris.
# Ingredienser
til Valnøddelagkage
Bunde:
150 g valnøddekerner (3 dl)
5 æggehvider
150 g flormelis (3 dl)
2 spsk rasp
½ tsk bagepulver
Creme:
100 g blød nougat
5 dl piskefløde
1 kiwifrugt
8 halve valnøddekerner
smør og rasp til formen
Springform: 22-24 cm
*
Sådan laves Valnøddelagkage
Bunde:
1. Sæt ovnen på 170 °C.
Hak valnøddekernerne fint. Pisk hviderne meget stive.
2. Rør med let hånd flormelis, nødder, rasp og bagepulver i
de piskede hvider.
Sørg for, det er godt blandet.
3. Smør formen godt med smeltet smør og drys den med et
tyndt lag rasp.
Fordel dejen i formen.
Bag bunden gylden ca ½ time på midterste ovnrille.
Lad bunden køle af utildækket på en bagerist.
Creme:
4. Skær nougaten i tern og kom dem i en lille skål.
Smelt nougaten i en gryde over vandbad.
5. Pisk fløden stiv og pisk nougaten i.
Sæt cremen i køleskab ca 1 time, til den er stivnet lidt og
kan »bære bundene«.
Anretning:
6. Del bunden i 2 med en lang skarp kniv.
Læg den ene bund på et fad.
Fordel ca halvdelen af cremen over bunden.
Dæk med den anden kagebund.
Fordel resten af cremen over bunden og langs kagens kant.
7. Skræl kiwifrugten og skær den i skiver eller både.
Pynt kagen med kiwi og valnødder.
Tips: I stedet for med nougat kan flødeskummet
blandes med lidt hakket chokolade og et par spsk cognac eller sherry.
Bundene kan også lægges sammen med chokoladecreme, se Chokoladedessert,
eller Chokolademousse
og pyntes med flødeskum.
Se alle de bedste opskrifter med Valnød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------