Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Marinering: 1-2 døgn. Stegetid: ca 1 time. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Vildsvinenakke, ølmarineret
1 kg vildsvinenakke uden svær, med ben
Marinade:
½ porre (det grønne)
½ selleri
1 gulerod
1 løg
2 kviste timian
2 laurbærblade
4-5 hele peberkorn
2 flasker classic pilsner (⅔
l) + 1 til kokken
Endvidere:
¼ selleri
1 gulerod
2 porre (det hvide)
25 g smør
2 dl marinade
2 dl bouillon
20 g hvedemel (2 spsk)
½ dl (tør) sherry
salt og peber
*
Sådan laves Vildsvinenakke, ølmarineret
Marinade:
1. Skræl selleri og gulerod, pil løget, skyl porren helt fri
for jord, og del grønsagerne et par gange.
2. Læg kødet i en skål og læg grønsagerne ved sammen med
timiankviste, laurbærblade og peberkorn.
Hæld øllet over.
3. Sæt skålen koldt, men frostfrit, og lad kødet marinere
1-2 døgn.
Vend det et par gange under marineringen. (eller brug en
kogepose)
4. Tag kødet op af marinaden og tør det. Si marinaden.
Svinenakke:
5. Skræl selleri og gulerod og skær begge dele i ikke for
små terninger.
Skær den halve porre i centimetertykke ringe.
6. Varm det meste af smørret i stegegryden og vend
grønsagerne, til de er blanke og har taget en anelse farve.
Tag dem op med en hulske.
7. Gnid kødet med salt og peber.
Varm resten af smørret i gryden og brun kødet godt på alle
sider.
Læg grønsagerne ved.
Tilsæt et par dl af den siede marinade og lad kødet mørne
ved svag varme under låg mindst 1 time.
Sauce:
8. Tag kødet op, læg det på et varmt fad og dæk med alufolie,
så det holder sig varmt.
Si stegeskyen over i en gryde og skum for fedt.
9. Tilsæt bouillonen og giv saucen et opkog.
Rør melet glat med lidt koldt vand og rør jævningen i saucen.
Lad den koge godt igennem, tilsæt sherry og smag til med
salt og peber.
Server saucen til kødet.
Tips: Kartofler, råstegte,
Kartofler, kogte, Kartoffelmos eller Kartoffel-selleripuré
passer til.
Og salater med rødkål og hvidkål.
Ligeså stegte æble- eller pærebåde og Sveskekompot.
Vildsvin, der købes, er i reglen unge. Her sker marinering
mest af hensyn til smagen.
Hvor det drejer sig om ældre dyr, som fx jægere har adgang
til, sker det også, fordi marineringen mørner.
Se udskæring
af vildsvin
Se alle de bedste opskrifter med Vildsvin
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------