Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Stegetid: ca 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Vildtfarsbrød
500 g småkød af dyrevildt
400 g stribet flæsk uden svær
3 spsk rasp
1½ dl piskefløde
1 æg
6 enebær
1 tsk salt
peber
6 skiver bacon
3 dl bouillon
1 usprøjtet appelsin
1 spsk hvedemel
1 dl piskefløde
smør eller olie til fadet
Ovnfast fad
*
Sådan laves Vildtfarsbrød
1. Hak småkød og flæsk en gang gennem kødmaskinen.
Sæt ovnen på 225 °C.
2. Rør det hakkede kød med rasp, piskefløde og æg.
Knus enebærrene i en morter og rør dem i farsen sammen med
salt og peber.
3. Form farsen til et aflangt brød og læg det i et smurt
ovnfast fad.
4. Fordel baconskiverne over farsbrødet og sæt fadet i ovnen
i 10 min.
5. Skyl appelsinen, riv skallen fint og pres saften.
6. Dæmp ovnvarmen til 180 °C.
Hæld bouillon, appelsinskal og -saft ved farsbrødet, når
varmen er dalet, ellers fordamper væsken omgående.
Det er sikrest at bruge varm bouillon og hælde den langsomt
over farsbrødet.
Kold bouillon kan sprænge fadet.
7. Lad farsbrødet stege ca ¾ time under jævnlig drypning med
stegeskyen.
8. Tag fadet ud af ovnen.
Si skyen op i en gryde og dæk farsbrødet med alufolie og
viskestykke.
9. Bring skyen i kog.
Rør piskefløde og hvedemel sammen og pisk jævningen i
gryden.
Lad saucen koge småt 4-5 min.
Smag den til med salt og peber.
Anret farsbrødet i skiver på et varmt fad og server saucen
til.
Tips: Server små faste (pille)kartofler og Rødkålssalat
eller Champignonsalat
til.
Kartoffel-selleripuré
og Tyttebærsyltetøj
med pærer klæ'r også vildtsmagen.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Vildt
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------