Havebønne, Phaseolus
vulgaris, har blomsterstande, der er kortere end bladene. Den rødblomstrede
pralbønne, Phaseolus coccineus, har langstilkede, mangeblomstrede
blomsterstande, som er længere end bladene.
Bønne, Phaseolus,
slægt i ærteblomstfamilien med ca. 70 arter; hjemmehørende i tropisk og subtropisk
Amerika. Bønne er en af de økonomisk vigtigste bælgplanteslægter med mange
dyrkede arter. Phaseolus vulgaris, havebønne, er stamformen til mange sorter,
og desuden dyrkes bl.a. limabønne, P. lunatus, pralbønne, P. coccineus, og
urdbønne, P. mungo (Vigna mungo), hvis frø benyttes til bønnespirer. Hestebønne
og soyabønne tilhører ikke bønneslægten.
Haricot vert, (Ordet
er fransk, af haricot 'bønne' og vert 'grøn') populær sort af havebønne, hvoraf
hele den friske bælg med de umodne frø spises. Haricots verts serveres
almindeligvis kogt som tilbehør til kødretter.
Havebønne er en
varmekrævende frugtgrønsag og frøafgrøde. Vækstformen kan være lav og forgrenet
(fx busk- eller krybbønne) eller lang og slyngende (fx stangbønne og
pralbønne), hvilket kan gøre det nødvendigt at støtte planterne med stokke,
bønnestager. Bælgene er enten runde (fx voksbønne) eller flade (fx sværdbønne),
farven kan være grøn (bl.a. pralbønne), bleggul (fx voksbønne) eller med
mørkviolette toner, som forsvinder ved kogning. Frøene, bønnerne, kan være
ensfarvede eller brogede i hvid, sort og brun. Pralbønners farve varierer inden
for samme bælg, især i brun/violet og sortbroget.
Bønner har været
dyrket i Mexico fra 4000 f.Kr. og i Europa siden 1500-tallet.
Bønner spises såvel
friske som i form af tørrede frø. De tørrede frø er i mange dele af verden et
hovednæringsmiddel og erstatter animalsk protein. De indeholder 20-25% protein,
er vitaminrige og lette at lagre. De tilberedes ved kogning efter udblødning i
vand og indgår i en lang række retter, fx cassoulet (Frankrig), chili con carne
og Boston baked beans (begge USA).
Friske bønner
anvendes som grønsager i form af spirer, bælge med halvmodne frø (havebønne) og
bælgede frø (limabønne). Ved spiring optager bønnen 50-80% af sin vægt i vand,
hvorved procentindholdet af næringsbestanddele falder tilsvarende. Undtagelser
er dog kulhydratindholdet, som mindskes, og mængden af C-vitamin, som øges.
Rå bønner, såvel
unge bælge som modne frø, er giftige pga. deres indhold af nogle særlige
proteiner, lektiner. Forgiftningssymptomerne er opkast, kolikagtige
mavesmerter, diarré og kredsløbsforstyrrelser. Limabønner indeholder desuden et
eller flere cyanogener, der kan medføre blåsyreforgiftning. Lektiner og
cyanogener kan kun destrueres ved iblødsætning og grundig kogning.