Aftensmad Hovedret Forret. Arbejdstid: ca. 40 minutter. Kogetid i alt: 25 minutter. Svær at lave. Mellem pris. Som hovedret: 4 personer Som forret: 6 personer
# Ingredienser til Blåmuslingesuppe med ris:
2 kg friske blåmuslinger
1 løg
2 laurbærblade
1 porre
2 tomater
75 g langkornede ris (1 dl)
3 spsk olie
salt og peber
1 knsp safran
3 spsk cremefraiche
godt rugbrød eller hvidt brød
* Sådan laves Blåmuslingesuppe med ris:
1. Børst muslingerne med en stiv børste under rindende,
koldt vand.
Kasser muslinger, der ikke lukker tæt, eventuelt ved let
slag mod bordkanten.
Se Blåmusling.
2. Bring 1 l vand i kog i en stor gryde.
Skær løget i ringe og kom dem i sammen med laurbærbladene.
Kom muslingerne i gryden og lad dem koge ved stærk varme i 5
minutter, til de har åbnet sig.
Kasser muslinger, der stadig lukker tæt.
3. Tag muslingerne op og hæld suppen gennem et fint klæde
over i en skål.
Der er ofte sand i. Tag muslingerne ud af deres skaller.
4. Snit porren fint og svits den i olie i en gryde.
Skold, flå og hak tomaterne og kom dem ned til porren.
Snur kort. Tilsæt den siede muslingekogelage.
Bring det i kog.
5. Kom risene i suppen sammen med et lille drys safran og
lad det koge sagte, til risene er møre, 15-18 minutter.
6. Pisk cremefraiche i suppen og tilsæt muslingerne.
Varm dem godt igennem, uden at suppen koger.
Smag til med salt og peber og server suppen dampende varm.
Server godt rugbrød eller hvidt brød til.
Tips: En dl af kogevandet kan erstattes af halvtør
hvidvin.
Den dyre safran kan erstattes af gurkemeje, der giver
omtrent samme farve, men næsten ingen smag.
Et lille frisk løvstikkeblad kan koges med i suppen.
Se flere opskrifter
med blåmusling
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------