Her er den bedste opskrift på lækker fasan. Vores opskrift er
nem og giver en fantastisk smagfuld og lækker vild vindrue-sauce. Kast dig bare
ud i at lave fasan.
4 personer
# Ingredienser
2 unge fasaner
1 spsk smør
1 spsk olie
salt og peber
SAUCE:
250 g vindruer
3 cl cognac
2 dl hvidvin
2 dl fjerkræfond
1½ dl piskefløde
CROUTONER:
2 fasan- eller kyllingelevere
50 g blødt smør
3 cl cognac
4 skiver franskbrød
smør til stegning
lidt persille
TILBEHØR:
smørristede skiver af æble
* Tilberedning
1. Brun fasanen i smør og olie i en pande, der kan gå i
ovnen.
Drys med salt og peber, bag i en 170 °C forvarmet ovn i ca.
40 min.
Dæk med alufolie til sidst.
2. Skræl vindruerne, del dem og fjern stenene.
Stil dem til side.
Fjern sener og andre urenheder fra leveren.
3. Steg leveren i smør, krydr med salt og peber,
hæld cognac på og kog let ind.
Mos eller blend det godt sammen med blødt smør til en fin puré.
Smag til.
4. Skær skorpen af brødet og skær det i trekanter.
Steg dem gyldne i smør på en pande.
Lige inden serveringen fordeles lever-farsen på
brød-croutonerne.
Pynt med lidt persille.
5. Tag fasanen ud af ovnen, tag den fra panden og
pak den godt ind i alufolie og et viskestykke,
så den holder sig varm.
Skum stegesaften for fedt, tilsæt cognac og hvidvin og
kog ind til 1/3.
Tilsæt fjerkræfond, kog igennem et par min og tilsæt fløde.
6. Kog saucen igennem. Krydr med salt og peber.
Del fasanen i kvarte, kom dem i saucen og
lad dem simre heri i ca. 5 min.
Tilsæt vindruerne og varm saucen igennem.
Steg tynde skiver af æble gyldne i lidt smør.
Fasanen serveres med vindrue-sauce, croutoner med lever og
lidt stegte æblestykker.
Se andre gode opskrifter med Fasan
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.