Lange, fisk, opskrifter, lækker fisk. ... Karakteristisk for langen er dens flade hoved og den lange skægtråd. Den har en kort forreste, og
en lang bageste rygfinne ...
Lange. Engelsk: Burbot. Latin: Molva molva
Sæson: Hele året. Højsæson: September/Oktober - Marts/April
Holdbarhed: Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved
indkøb. Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares
under 2 °C. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur
- oftest 4-5 °C - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.
Anvendelse: Langens kød er fast, hvidt og magert. Det minder
om torskens, og kan sagtens erstatte både torsk og andre torskefisk.
Anvendes kogt, dampet, stegt, grillet, røget, tørret og saltet.
Langen anvendes til den nordiske delikatesse Lutefisk (en
gammel behandling af fisken med lud). Der anvendes tørfisk, som udvandes og
herefter udblødes i kaustisk soda og udvandes igen. Dette kan tage op til en
uge. Derefter er lutefisken klar til videre tilberedning, fx kogning eller
ovnbagning.
Frysning: 3-6 mdr ved -18 °C. Fisk og skaldyr skal være
friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de
anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.
Kendetegn: Lange er en torskefisk, men ligner lidt en havål.
Kroppen er rund og skinner blåligt, hovedet er mere fladt og på hver side af
næsen har den en lille skægtråd.
Den første rygfinne er kort og den anden rygfinne ligger lige efter den første og
fortsætter helt ned til halen. Gatfinnen er også lang.
Levested: Den lever fra det nordligste Norge og hele vejen
ned til Sydspanien. I de danske farvande kan den findes i Nordsøen og Kattegat.
Den kan leve ned til 1000 meters dybde, men lever normalt fra 50-600 meter.
Føde: Langen er en bundfisk og lever af bunddyr, småfisk og
egne artsfæller. Som andre torskefisk jager den ikke frit, men ligger på lur
efter sit bytte.
Størrelse: Der er ikke noget mindste fangstmål på langen. Den
kan blive op til 200 cm og veje op til 45 kg. Jo dybere vand langen lever i,
desto større kan den blive.
Kønsmodning: Langen gyder sidst på foråret, fra april til
juni. Den gyder 20-60 millioner æg i 100-300 meters dybde.
Fiskeart: Torskefisk (En altædende rovfisk, der oftest lever
nær bunden)
Ernæring: Mager fisk (0-2 g fedt pr. 100 g fisk)
Opskrift med Lange
(Desværre optræder ordet "lange" i mange artikler,
så oversigten over opskrifter med fisken Lange bliver lang.)
Tilbage til Råvarer.