Cordon bleu – og ikke gordon bleu, som mange fejlagtigt
kalder det – er kød med ost og skinke indeni – her på en ny måde med æg, bacon
og ost - det smager skønt og er slet ikke svært at tilberede.
Til 4 personer. Tilberedningstid:
15 min. Bagetid: 20-25 min. Ikke fryseegnet.
# Ingredienser
4 spsk olie
4 skiver bacon
4 æg
salt, peber
4 skiver mager ost,
fx Danbo
* Tilberedning
1. Varm olien på en
pande og rist baconskiverne gyldne, men ikke sprøde.
Tag dem af panden.
2. Spejl æggene i
fedtstoffet og kom dem i et ovnfast fad.
Krydr dem med salt
og peber.
Læg baconskiverne
ovenpå.
3. Kom osteskiver på
bacon og sæt fadet i ovnen ved 200 °C i 20-25 min, eller til osten er smeltet.
Serveres straks på toast eller flutes.
INFO: Fra fransk cordon bleu 'blå bånd', oprindelig brugt om
ridder af den franske helligåndsorden stiftet 1578, hvis orden var ophængt i et
blåt bånd; siden også betegnelse for en fremragende kvindelig kok med tanke på
det blå forklædebånd og endelig anvendt om fremragende ting i almindelighed.