Forret. Arbejdstid: ca 30 min. Kogetid: 7-9 min. Marinering: ca 2 timer. Gratinering: 4-6 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser til Jomfruhummere, marinerede,
gratinerede:
12-16 friske jomfruhummere
Marinade:
1 spsk olie
1 spsk citronsaft
3 spsk tør hvidvin
1 tsk oregano
¼ tsk salt
Gratinering:
ca 1 dl rasp
ca 1 dl reven parmesanost
1 bdt dild
1 fed hvidløg
1-1½ spsk olie
Ovnfast fad
*
Sådan laves Jomfruhummere, marinerede, gratinerede:
1. Skyl jomfruhummerne i koldt vand.
Kog vand og salt sammen og læg jomfruhummerne i.
Kog jomfruhummerne i ca 3 min.
Tag gryden fra varmen og lad dem hvile 4-6 min. i lagen.
2. Tag jomfruhummerne op og skær dem igennem på langs med en
skarp kniv.
Fjern mavesækken, som sidder bag ved hovedet.
Fjern også tarmen, den mørke streng, som går ned gennem
halen.
Læg jomfruhummerne i et ovnfast fad med kødsiden opad.
Marinade:
3. Pisk marinaden sammen og pensl jomfruhummerne med den.
Lad dem trække ca 2 timer.
4. Bland rasp og ost.
Klip dilden, knus hvidløget og rør begge dele i
osteblandingen.
Fordel den over jomfruhummerne og dryp lidt olie over til
sidst.
Gratiner i en godt varm ovn, 225-250 °C, 4-6 min., til osten
er gylden.
Løse ris, evt. kogt med karry, eller hvidløgsristede Croûtoner
kan serveres til.
Tips: Retten kan laves med ukogte frosne jomfruhummerhaler
med skal, men de skal kun koges ca 2 min inden gratineringen.
1 pakke frosne jomfruhummerhaler (340 g) svarer til ca 12
friske jomfruhummere.
Parmesanost kan byttes ud med reven emmentaler, og persille
kan bruges i stedet for dild.
Se alle de bedste opskrifter med Jomfruhummer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------