Hvis du er glad for at bage småkager, så prøv opskriften på
korendekager. De er lette at lave med få ingredienser, så prøv opskriften
allerede i dag.
ca 100 stk. Den samlede tilberedningstid og arbejdstid for
korendekager er ca 1 time
# Ingredienser til korendekager:
25 g mandler
250 g smør
250 g sukker (3 dl)
2 æg
300 g hvedemel (5 dl)
1 tsk bagepulver
½ stang vanilje
200 g korender
*
Sådan laver du korendekager
Start med at skolde, smutte og hakke mandlerne fint.
Rør herefter blødt smør og sukker hvidt og skummende.
Tilsæt nu et æg ad gangen og rør godt i massen.
Tilsæt så mel, bagepulver og kornene af vaniljestangen samt
de hakkede mandler.
Rør dejen sammen og smør den tyndt ud på en bageplade med
bagepapir.
Brug gerne en dejskraber eller paletkniv.
Drys med korender og tryk dem lidt ned i dejen.
Bages kagerne øverst i ovnen ved 200 °C i ca. 8 min. til
dejen bliver lysebrun i kanten.
Tag efter de 8 minutter pladen ud og skær kagerne i små ens
firkanter med en skarp kniv, mens de endnu er varme.
Ellers er der risiko for at kagerne smuldrer i stedet for at
blive til fine firkantede kager.
Afkøl kagerne på en rist.
Og så er korendekagerne klar til at spise.
Tips til korendekager
Korendekager bør efter bagning opbevares i en lufttæt dåse.
Så holder de længst muligt uden at blive kedelige.
Vi skriver i opskriften, at du skal skære kagerne i små
firkanter efter bagning. Men du kan naturligvis også lave kagerne i mange
former. Du kan fx lave kagerne runde.
Hvis du er glad for at bage småkager har vi hos kogebog.dk
opskrifter på mange andre spændende småkager.
Prøv fx at bage jødekager til juletiden. Du kan finde opskriften på
jødekager her.
Eller giv dig i kast med finsk brød, som er ganske nemme at
lave med få ingredienser.
Du kan finde opskriften på finskbrød her.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine korendekager.
INFO: Korender er små, kerneløse, tørrede vindruer, der
næsten udelukkende produceres i Grækenland. De stammer oprindelig fra den
græske by Korinth. De er opstået ved en mutation. De ligner rosiner, men er
lidt mindre, hårdere og smager stærkere. De spises som snack, kan bruges i
kager fx korendekager og andre retter i stedet for rosiner.