Dette er virkelig en pastaopskrift for alle hvidløgselskere. Pastaen er også krydret med delikat gedeost og ristede pinjekerner. Det er
hurtig mad.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 10 min. 4 portioner
# Ingredienser
400 g penne
1 spsk pinjekerner
½ bundt persille
1 bundt basilikum
1 kvist salvie
4 fed hvidløg
salt og peber
4 spsk olie
50 g gedeost
* Tilberedning
1. Bring rigeligt med saltet vand i kog i en stor gryde.
Læg pastaen i og kog efter pakkens anvisninger.
Spul pastaen hastigt i koldt vand.
Lad den dryppe af og hold derefter pastaen varm, fx
tildækket i ovnen eller i gryden.
Gem lidt af vandet som pastaen har kogt i.
2. Rist pinjekernerne på en tør pande.
Nip persille-, basilikum- og salviebladene af kvistene.
3. Læg urter og pinjekerner i en blender eller
foodprocessor.
Pil og hak hvidløgsfeddene.
Kom hvidløg, lidt salt og peber ned til pinjekerner og
urter.
Hæld 1 spsk olie i og kør det hele til en creme.
4. Tilsæt resten af olien lidt ad gangen.
Smuldr det meste af gedeosten i lidt ad gangen og lad
alle ingredienser blive godt blandet.
Tilsæt 3-4 spsk af pastavandet til cremen har den ønskede
pesto-konsistens. Den skal være smidig.
5. Bland pasta og urtepesto i en skål.
Drys med resten af gedeosten.
VARIATION
Erstat hvidløget med 1 stort finthakket sølvløg eller
1 finthakket kepaløg. Bland løget med urterne.
Pr. portion: Energi: Kcal 579 = kj 2431
Kulhydrat 74 g Protein 19 g Fedt 23 g (36%) Fibre 6 g
• Hvidløg siges at hjælpe til at sænke blodtrykket.
• Persille indeholder meget jern og kalcium
Tips:
Pinjekernerne bør altid ristes let inden de anvendes.
Den fine, mandelagtige smag træder da bedre frem.
Pestoen kan holde sig 2 uger i køleskabet, hvis den
opbevares i en lufttæt beholder. Hæld pestoen i
et glas og dæk med et tyndt lag olie.
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler eller Ris/bønner/gryn
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.