Brød Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Hævetid i alt: ca 1½ time Bagetid: ca 30 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet.
# Ingredienser
til Landbrød, groft
1 dl vand
2,5 dl kærnemælk
25 g gær
2 spsk olie
1½ tsk salt
150 g rugmel (2,5 dl)
325 g sigtemel (5,5 dl)
Til pensling: vand eller sammenpisket æg
*
Sådan laves Landbrød, groft
1. Kom vand og kærnemælk i en gryde og lad det blive lunt (35
°C).
2. Smuldr gæren i en skål og rør den glat med den lunkne
vand/mælke blanding.
3. Rør olie, salt og rugmel i.
Tilsæt sigtemel et lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem.
Den skal slippe bord og fingre.
4. Dæk dejen med et fugtigt klæde og lad den hæve et lunt
sted en times tid, den skal have fordoblet sit omfang.
Sæt ovnen på 225 °C.
5. Ælt atter dejen igennem og form den til et rundt brød.
Smør en bageplade og drys den med hvedemel eller beklæd den
med bagepapir.
Læg brødet på bagepladen og lad det efterhæve tildækket en
snes min.
6. Pensl brødet med vand eller sammenpisket æg og bag det ca
30 min. ved 225 °C.
Det skal have en god farve og lyde hult ved bank.
Lad det færdigbagte brød køle af på en bagerist.
Utildækket, hvis skorpen skal være sprød.
Tips: Kærnemælken kan helt eller delvis erstattes af
ymer eller mælk.
Dejen kan tilsættes ½ dl hele rug- eller hvede kerner.
De skal overhældes med kogende vand og stå 1 time, før
vandet hældes fra og de æltes i dejen.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------