Logo

Vandbakkelser grundopskrift

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vandbakkelser grundopskrift 


Vandbakkelser er en sprød kageskal ,som kan fyldes med spændende lækkerier, fx flødeskum, vaniljecreme, syltetøj, chokoladeganache, karamelcreme og frugtmos - måske som en fastelavnsbolle, der kan nydes året rundt!

På fransk hedder en vandbakkelsesdej i øvrigt en choux, og det lyder da også lidt finere. 

Det er ret nemt at lave vandbakkelserne, og når blot du følger denne opskrift falder de ikke sammen under bagning i ovnen. 

Grundopskrift. Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 25-30 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Mængde: 10-12 stk.

 
# Ingredienser til Vandbakkelser
75 g smør
2 dl vand
100 g hvedemel (1½ dl)
1 knsp salt
2-3 æg
*

75 g smør

2 dl vand

100 g hvedemel (1½ dl)

1 knsp salt

2-3 æg

*

Sådan laves Vandbakkelser

1. Kom smør og vand i en tykbundet gryde og bring det i kog.

2. Tag gryden fra varmen og pisk hvedemel og salt i.

Sæt atter gryden over, og varm dejen igennem ½ minut.

Pisk hele tiden, til dejen slipper gryde og ske.

Tag gryden fra varmen og lad dejen køle af, inden du kommer æggene i.

3. Pisk lidt af de sammenpiskede æg i dejen ad gangen.

Sørg for, at det tilsatte æg er pisket godt ind i dejen, før der tilsættes mere æg.

Pisk æg i dejen til passende konsistens, den skal være så tyk, at den holder formen.

Tag gryden fra varmen.

Konsistensen af dejen til vandbakkelserne er meget afgørende.

Følg opskriften nøje, og stop først med at røre dejen sammen når den er smidig og glat.

En vandbakkelsesdej er klistret og våd - og sådan skal den være, for at opnå et perfekt resultat hver gang.

4. Sæt ovnen på 225 °C.

Smør en bageplade eller beklæd den med bagepapir.

5. Kom dejen i en sprøjtepose og sprøjt den i 10-12 ret store toppe eller sæt den på pladen i toppe med 2 spiseskeer.

6. Bag vandbakkelserne på ovnens nederste rille 25-30 min.

Åbn ikke ovndøren de første 20 min, den kolde luft kan få vandbakkelserne til at falde sammen.

Åbn ovnlågen halvt når de er færdigbagte - og IKKE før - hvorefter de køles af inde i ovnen.

Dette trick er med til at mindske risikoen for, at vandbakkelserne falder sammen.

7. Tag en vandbakkelse ud af ovnen, når de er gyldne, lette og tørre.

Bevarer den faconen, er vandbakkelserne færdige, falder den lidt, skal vandbakkelserne bage yderligere et par min.

Lad vandbakkelserne svale utildækket på en bagerist.

Tips: Skær en åbning i vandbakkelserne og fyld dem med let sødet flødeskum og drys dem med sigtet flormelis eller glaser dem med Glasur, Appelsinglasur eller Chokoladeglasur.

Vandbakkelserne kan også fyldes med Kagecreme, Citroncreme eller moccacreme, se Eclairs.

Til dessert kan vandbakkelserne fyldes med Flødeis og serveres med Chokoladesauce.

Se også Profiteroles.

De kan også fyldes med flødeostecreme eller Ostecreme

 
Små vandbakkelser:
Sprøjt dejen i knap valnøddestore toppe eller brug 2 teskeer.
Bag vandbakkelserne 15-18 min. ved 225 °C.
Fyld små vandbakkelser med Flødepeberrod eller Ostecreme, Fromage, Andeleverpuré eller Tunfiskemousse.

 
Sådan laves Vandbakkelser


Vandbakkelser grundopskrift 
1. Kom smør og vand i en tykbundet gryde og bring det i kog.
Tag gryden fra varmen og pisk hvedemel og salt i.


Vandbakkelser grundopskrift 
2. Sæt atter gryden over og varm dejen igennem ½ minut.
Pisk, til dejen slipper gryde og ske.
Tag gryden fra varmen. Lad dejen svale.


Vandbakkelser grundopskrift 

3. Pisk de sammenpiskede æg i dejen lidt ad gangen, til dejen kan holde faconen.
Smør bagepladen eller dæk den med bagepapir.


Vandbakkelser grundopskrift 

4. Kom dejen i en sprøjtepose og sprøjt den i 10-12 ret store toppe -
eller sæt den på pladen i toppe med 2 spiseskeer.


Vandbakkelser grundopskrift 

5. Bag på ovnens nederste rille 25-30 min.
Åbn ikke ovndøren de første 20 min.
Vandbakkelserne kan falde sammen.


Vandbakkelser grundopskrift 

6. Bevarer vandbakkelserne faconen, er de færdige.
Synker de let, skal de bage lidt længere.
Lad dem svale utildækket på en bagerist.

 

Se alle de bedste opskrifter med Vandbakkelser

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.872 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her