Logo

Fiskefrikadeller med grønkålssalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskefrikadeller med grønkålssalat

 

Rør selv farsen til fiskefrikadellerne det er ikke spor svært. Vi serverer dem med en sund og velsmagende salat af grønkål og nødder og en varm remouladesauce.

Arbejdstid: 35 min. Koge/stegetid: 15 min. Fiskefrikadellerne kan fryses. 4 personer.  

 

# Ingredienser til Fiskefrikadeller med grønkålssalat:

Fiskefrikadeller:

500 g hakket fiskekød

1 tsk salt

1 æg

3 spsk hvedemel

peber

½-1 dl mælk

2-3 spsk olie eller smør til stegning

 

Grønkålssalat:

400 g grønkål

1 dl hasselnødder

1 lille rødløg (finthakket)

3 spsk olie

2 spsk æbleeddike

salt og peber

 

Remouladesauce:

½ liter mælk

2 spsk majsstivelse

1½ dl hakket piccalilly (sennepspickles)

 

Tilbehør: 1 kg aspargeskartofler

*

 

Sådan laver du Fiskefrikadeller med grønkålssalat:

Rør fiskekødet sejt med salt.

Rør ægget i farsen og derefter mel.

Krydr med friskkværnet peber og rør mælk i farsen, til den er blød.

Form ca. 12 frikadeller af farsen og brun dem på en varm pande med olie eller smør.

Skru ned og steg dem færdige ved lav varme 8-10 min.

 

Rib og skyl grønkålen og hak den fint.

Hak hasselnødderne groft og brun dem på en tør pande, til de dufter.

Rør olie og æbleeddike sammen og vend dressingen grundigt med kål, nødder og rødløg.

Smag salaten til med salt og peber.

 

Pisk mælk og majsstivelse sammen i en gryde.

Kog det igennem under omrøring og rør piccalilly i saucen.

Smag til med salt og peber.

Server fiskefrikadellerne med grønkålssalat, remouladesauce og kogte aspargeskartofler.

 

Tips: Afhængigt af fiskeart og sæson kan der være forskel på, hvor vådt det hakkede fiskekød er. Tilsæt derfor mælken gradvist og kom ikke mere i, end at farsen kan formes til frikadeller.

Hvis farsen bliver for blød, bliver frikadellerne for flade. Er fisken omvendt meget fast, skal der måske tilsættes lidt mere mælk, for at frikadellerne ikke bliver til "kanonkugler".

 

Her finder du flere opskrifter på dejlige fiskefrikadeller. Gå på opdagelse og find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.   

Kogebog.dk har flere dejlige fiskeretter se selv her 

 

Fiskefrikadeller med grønkålssalat

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 10.247 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad bruger du mest mobiltelefonen til?









Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her