
 
Farsen er krydret på kinesisk vis, og kåldolmerne er bagt i
ovnen med sojasauce, sesamolie og honning. 
4 personer. Er I kun to  , så halver opskriften. Arbejdstid:
45 min. Koge-/bagetid: 35 min.
, så halver opskriften. Arbejdstid:
45 min. Koge-/bagetid: 35 min. 
 
# Ingredienser til Kåldolmere med agurkesalat:
Kåldolmere: 
2 fed hvidløg 
10 g frisk ingefær 
1 frisk rød chili 
400 g svinekød 
1 tsk salt 
1 æg 
1 bundt forårsløg 
1 gulerod 
3 spsk rasp 
1 savojkål 
 
Sauce: 
4 spsk sojasauce 
3 spsk sesamolie 
2 spsk honning 
1 spsk chili-blanding (se fars) 
Tilbehør: 
325 g jasminris 
evt. agurkesalat (se TIPS)
*
 
Sådan laver du Kåldolmere med agurkesalat:
Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint. 
Skræl ingefæren, og hak den fint. 
Rens chilien for frø og mellemvægge, og hak den fint. 
Bland de tre ting sammen, og tag 1 spsk af blandingen fra
til saucen. 
 
Rør kødet sejt med salt, og rør ægget i. 
Tilsæt fintsnittede forårsløg, groftrevet gulerod og
chili-blandingen. 
 
Løsn 8-12 hele blade af kålhovedet, og blancher dem i
kogende, letsaltet vand. 
Skyl dem i koldt vand, og tør dem. 
Læg en stor skefuld fars på hvert kålblad, fold siderne op,
og rul dem sammen. 
Læg dem i et smurt, ovnfast fad. 
 
Rør saucen sammen, og hæld den over kålpakkerne. 
Sæt fadet i ovnen ved 180 °C i ca. 30 min., og dryp
kåldolmerne med væden et par gange undervejs. 
Tjek evt. med et stegetermometer, om farsen er gennembagt
den skal være mindst 75 °C. 
Server kåldolmerne med kogte ris og sauce. 
 
TIPS: Prøv en agurkesalat som tilbehør: Halvér 1 agurk,
skrab kernerne ud og skær agurken i skiver. Vend dem sammen med ½ tsk salt, 1
spsk lys vineddike, 1 spsk soyasauce, 1 tsk sukker, 1 tsk sesamolie og evt lidt
chiliflager eller friskhakket chili.
 
 Årets bedste opskrifter fås på Kogebog.dk prøv
selv, Madplaner,
Tøm køleskab,
Mad til 1
person eller Mad på 30 min.
 Årets bedste opskrifter fås på Kogebog.dk prøv
selv, Madplaner,
Tøm køleskab,
Mad til 1
person eller Mad på 30 min.
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD