Logo

Svinekotelet med spinat og sennep

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svinekotelet med spinat og sennep

 
Det hele skal på en stor pande, så du sparer på opvasken. Den lækreste opskrift på skønne koteletter med frisk spinat - meget bedre bliver det ikke og absolut en favorit på middagsbordet.
Arbejdstid: 20 min. Stege/kogetid: 15 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 
# Ingredienser til Svinekotelet med spinat:
2 svinekoteletter a 150 g (uden fedtkant og over 2 cm tykke)
½ spsk olie
1 løg (fintsnittet)
1-2 fed hvidløg (fintsnittet)
300 g små kartofler (i skiver)
2 dl bouillon
250 g frisk spinat
2 tsk dijonsennep
salt og peber
*

 
Sådan laver du Svinekotelet med spinat
Krydr koteletterne med salt og peber og brun dem på en varm pande med olie.
Tag dem op og steg nu fintsnittet løg og hvidløg 2-3 min.
 
Skrub kartoflerne rene, skær dem i tynde skiver og læg dem på panden.
Steg under omrøring et par min. og krydr med salt og peber.
Tilsæt bouillon, læg koteletterne på panden og lad retten simre til kartoflerne er næsten møre ca. 6 min.
 
Skyl spinatbladene, slyng dem tørre og kom dem på panden.
Vend rundt til spinaten akkurat falder sammen.
Smag til med sennep, salt og peber og anret på to tallerkener.
Skær koteletterne ud i 3-4 stykker.


TIPS: Tynde koteletter fx 1-1½ cm tykke (fadkoteletter) bliver tørre og hårde - så køb svinekoteletter der er over 2-2½ cm tykke, så bliver resultatet meget bedre.
  
Her finder du flere opskrifter på dejlige svinekoteletter. Gå på opdagelse og find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.
Giv opskriften din vurdering. ... Vælg hvor mange smileys opskriften skal have og klik knappen.
 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.855 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her