 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stegetid, grønsager:
ca 15 min. Gratinering: ca 10 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan
tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. (4 personer)
 
# Ingredienser til Auberginefad:
2 auberginer (ca. ) 
6 velmodne tomater eller 1 ds flåede 
2 løg 
2 fed hvidløg 
2 gulerødder 
½ dl olie 
1 spsk mild
chilisauce 
1 tsk stødt
oregano 
salt og peber 
 spaghetti 
reven ost
(parmesan) 
Ovnfast fad 
 
* Sådan laves Auberginefad:
1. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. 
Pil løgene og hak dem fint. 
 
2. Skræl auberginerne og skær dem i terninger. 
Skold og flå tomaterne, hvis der bruges friske. 
Dåsetomater skal bare dryppe af. 
 
3. Kom olien i gryden. Svits gulerødder og løg et par min. 
Tilsæt aubergine, det delte tomatkød. chilisauce, oregano og
det finthakkede eller knuste hvidløg. Smag til med salt og peber. 
 
4. Lad grønsagerne snurre i 15 min. 
Spæd med lidt vand, hvis det bliver for tykt. 
Sæt ovnen på 225 °C. 
 
5. Kog spaghetti i rigeligt, saltet, spilkogende vand. 
Følg brugsanvisningen på pakken. 
 
6. Bland den afdryppede spaghetti i saucen. 
 
7. Kom retten i et smurt, ovnfast fad, drys med ost og
gratiner retten i ovnen i ca. 10 min. Overfladen skal være gylden. 
Lidt smeltet smør med hakket persille kan serveres til. 
 
Kan fryses; holdbarhed: 3 måneder. 
 
Se flere
opskrifter med Aubergine
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------