Pølser i hakket oksekød med bacon om - Små frække fyre der
nydes som de er med tomatsauce, i ristede pølsebrød eller som en rigtig burger i
en bolle - se det er godt
Til 3 personer.
Tilberedningstid: ca. 25 min.
# Ingredienser
250 g hakket oksekød
1 æg
1 skive franskbrød
½ tsk chilipulver
salt, peber fra kværn
¼ tsk oregano
6 korte wienerpølser
6-12 skiver sliced bacon
25 g smør
1 spsk olie
evt. krydret
tomatsauce eller tomatketchup
reven parmesanost
* Tilberedning
1. Rør kødet med det
piskede æg, krummen fra franskbrødet, der er revet i småbidder, samt
krydderierne.
Farsen skal være ret
fast.
2. Del portionen i 6
dele, der formes omkring pølserne til aflange »frikadeller«.
Evt. kan du skære
pølserne over en gang, hvis de er for lange.
Vikl baconskiver om dem.
3. Smelt smør og
olie på en stor pande og brun pølseburgerne på alle sider.
Skru ned for varmen
og lad dem stege i 10-12 min.
Vend dem af og til.
4. Pølseburgerne
serveres som de er med tomatsauce eller -ketchup til.
Parmesanosten gives
til i en skål.
TIPS: Du kan også
lægge pølseburgerne i ristede pølsebrød, drysse med reven ost og stille brødene
i ovnen, til osten smelter.
Når du omvikler »pølsebrødene«
med baconskiver, er det lettere at holde sammen på kødet.