 
 
  En herlig paneringsmetode til fisk. Senneppen giver smag og farve og .fløden en mild skorpe. Server med kartoffelmos eller mandelkartofler. 
 
Forberedelse 10 min. Tilberedning 20 min. 4 portioner 
 
#Ingredienser
600 g kullerfileter 
2 + 1 spsk grov eller fin sennep 
2 dl rasp 
50 g smør eller margarine 
salt og peber 
2-3 dl fløde 13% 
1 bundt dild 
 
Mandelkartofler
700 g kogte og pillede aspargeskartofler
25 g smør
½ dl mandelflager
 
* Tilberedning
1. Pensl fiskefileterne med sennep og fold dem så 
sennepssiden kommer udad. 
Paner fileterne i rasp. 
 
2. Opvarm fedtstoffet og steg fiskefileterne ved svag 
varme i 5-7 min alt efter tykkelse. 
Vend dem en gang og drys med salt og peber på begge sider. 
 
3. Bland 1 spsk sennep med fløden og hæld det på panden 
rundt om fisken. 
Lad oversiden af fisken stikke op og forblive sprød og 
flødekog underdelen af fiskefileterne. 
Lad det koge sammen i 5 min. 
 
4. Hak dilden og rør den i. 
Server med mandelkartofler eller kartoffelmos. 
 
Mandelkartofler:
Smelt smørret i en gryde og brun de kogte og 
pillede kartofler til de er ensartet gyldne. 
De sidste par minutter kommes mandelflager ved. 
Kartoflerne serveres varme.
 
Tips:
 
 
Anvend en sennep som du synes er god. 
Sennepssorterne på billedet er engelske, 
ikke så stærke, men med en fyldig smag. 
Du kan også udmærket anvende dijonsennep 
eller danske sennepssorter. 
Tænk på at nogle sennepssorter er søde. 
Senneppen giver fin farve på den panerede 
skorpe, og det er vigtigt at fiskefileterne 
paneres med sennepssiden udad. 
 
Sennepspaneret kuller: 
Pr. portion: Energi: Kcal 342 = kj 1436 
Kulhydrat 21 g Protein 33 g Fedt 14 g (36%) Fibre 1 g 
• Kuller er en meget mager fisk, kun 0,6 g fedt pr. 100 g. 
• Anvend fuldkornsmel for at få flere fibre. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.