Logo

Kyllingesatay eller oksesatay

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllingesatay eller oksesatay

 

I denne lækre ret sættes strimler af kyllinge- eller oksekød på spid, de grilles og serveres med en krydret jordnøddesauce.

6 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 2¼ time. Tilberedning: 15 min.

 
# Ingredienser
4 kyllingebrystfileter uden skind og ben
eller 750 g oksetyksteg

 
MARINADE
1 lille løg, fint hakket
1 fed hvidløg, presset
2½ cm frisk ingefær, revet
2 spsk mørk sojasauce
2 tsk chilipulver
1 tsk stødt koriander
2 tsk farin
1 spsk citron- eller limesaft
1 spsk vegetabilsk olie

 
SAUCE
3 dl kokosmælk
4 spsk  jordnøddesmør
1 spsk fiskesauce
1 tsk citron- eller limesaft
salt og peber

 
* Tilberedning
1. Kyllinge- eller oksekød afpudses med en skarp kniv og skæres i tynde strimler, ca. 7 cm lange.

 
2. Marinade: Kom alle ingredienser i et fladt fad og rør dem godt sammen.
Tilsæt kødstrimler og vend dem i marinaden.
Dækkes med husholdningsfilm og marineres i køleskab i 2 timer, gerne natten over.

 
3. Tag kødet op af marinaden og sæt det - som en harmonika - på udblødte bambus- eller træspid.

 
4. Steg spiddene under en forvarmet grill i 8-10 min. De vendes hyppigt og pensles med marinaden, indtil de er gennemstegte.

 
5. Sauce: Rør kokosmælk, jordnøddesmør, fiskesauce og citron- eller limesaft sammen i en gryde.
Bringes i kog og koger 3 min. Smages til med salt og peber.

 
6. Hæld saucen i en skål og server den med satayspiddene.

 
Næringsindhold:
Kalorier 314. Sukker 8 g. Proteiner 32 g. Fedt 16 g. Kulhydrater 10 g. Mættede fedtsyrer 4 g.

 


Kyllingesatay eller oksesatay

Kyllingesatay eller oksesatay

Kyllingesatay eller oksesatay



INFO: Satay, eller sate i indonesisk stavning, er en sydøstasiatisk ret med krydret, grillet og grillet kød, serveret med en sauce. De tidligste tilberedninger af satay menes at stamme fra det javanske køkken, men har spredt sig til næsten overalt i Indonesien, hvor det er blevet en nationalret.

 
Se alle de bedste opskrifter med Wok

Se alle de bedste opskrifter med Forretter

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.763 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her