Logo

+ Hjemmebagt brød er sundt godt og billigt - Info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

+ Hjemmebagt brød er sundt godt og billigt - Info

Det daglige brød er et vigtigt næringsmiddel som sammen med andre kornprodukter sørger for, at vi får kulhydrater, proteiner mineraler og vitaminer.

De grove brødtyper er desuden gode for fordøjelsen -og for tænderne.

 
Brød er et gammelt næringsmiddel, hvis historie går helt tilbage til stenalderen. Vægmalerier fra faraonernes tid fortæller os, at ægypterne brugte gær til brødbagning, men mange andre steder i verden brugte du i århundreder kun usyret og uhævet brød.
Brødtraditionerne varierer også fra land til land, alt efter de kornsorter, du dyrkede på stedet Det flade, usyrede brød af byg, hirse, majs eller boghvede stammer fra Asien og Afrika; de traditionelle latinamerikanske tortillas laves af majsmel. rugbrødet hører traditionelt hjemme i Skandinavien, Tyskland og Ukraine, og I "den nye verden" holder du sig stort set til hvede.

 
Før i tiden skelnede du kun mellem grovbrød (hverdagsbrød) og hvedebrød, og det sidste var kun noget, du fik til højtiderne, fx jul og påske. I dag har bageren utallige former for brød, men til trods for det store udbud bager mange selv. Og hjemmebagt brød både dufter og smager af "mere".

 
Når du bager selv, ved du desuden helt nøjagtigt, hvad brødet indeholder, og du kan selv bestemme, hvordan det skal smage.
Man slapper også dejligt af, mens du ælter dej, former boller eller stiller brød til hævning. Og der er penge at spare, hvis du bager en ekstra portion til fryseren og udnytter ovnvarmen. 
(Se Lav en bagedag, hvordan du bedst kan udnytte en bagedag.)

 
Ingredienserne
Grundbestanddelene i alle brødsorter er mel, vand eller anden væde samt hævemiddel og salt.
Desuden kan du tilsætte krydderier, sukker og evt fedtstof, hvis du vil have et finere produkt. Men i realiteten er det melet, der bestemmer, hvordan brødet bliver - om det skal være lyst eller mørkt, fint eller groft, hårdt eller blødt Det grove brød har flest fibre, men vi får mere jern fra det fine, så en jævn blanding af forskellige former for brød vil give os de daglige næringsstoffer, vi har brug for.

 
Gær
Frisk gær er levende, mikroskopiske celler (svampe), som udvikler sig, når du tilsætter væske, kulhydrater og protein. Herved udvikles kuldioxid, som får dejen til at hæve. Frisk gær røres ud i væsken, der ideelt skal have en temperatur på mellem 27 og 37 °C. Hvis temperaturen er lavere, tager det længere tid for brødet at hæve.
Dette forhold udnytter man, hvis man bruger kold hævning. Her bruger du kun den halve mængde gær og lader dejen hæve koldt, fx i køleskabet, mindst 8 timer (eller natten over).

 
Hvis temperaturen bliver for høj, hæver dejen for hurtigt og der kommer store huller i brødet
Ved 40° varme dør gæren og brødet hæver slet ikke.

 
Frisk gær skal være gråhvid med blød og smidig konsistens. Den har begrænset holdbarhed - ca 2
uger, indpakket, i køleskab; ca 6 uger i fryseren. Frosset gær skal røres direkte ud i håndvarm væske. En hvid belægning på gæren er ikke skadelig, men hvis gæren er brun og skorpet, må den smides væk.

 
Tørgær bruges ikke så ofte her i landet, men det kan være praktisk at have i huset, fordi den er langtidsholdbar: 6 mdr. i lufttæt glas eller pose. Tørgær opløses bedst, hvis den røres ud med lidt sukker (til forskel fra den friske gær, som ikke tåler sukker).
Sukkeret røres ud i håndvarmt vand (1 tsk til 3 dl vand) og tørqæren drysses over. Lad blandingen stå, til det skummer (10-15 min.), så er den klar til brug. Du kan erstatte frisk gær med tørgær i alle opskrifter, blot skal du huske, at der kun skal bruges halvt så meget. Generelt kan du regne med, at 1 strøget tsk tørgær svarer til 25 g frisk gær.

 
Surdej
Før i tiden brugte du normalt surdej som hævemiddel. Surdejen var ganske enkelt en klump dej, som du opbevarede fra den ene bagedag til den næste. I vore dage bruger du især denne metode til rugbrød og grove brød af blandet mel. Du rører surdejen ud i den nye dejvæske og går videre med opskriften uden tilsætning af gær - eller kun ganske lidt.
En frisk surdej kan fx røres af 25 g gær, 1½ dl håndvarm kærnemælk el. vand, 1 tsk salt samt 100 g mel. Lad surdejen stå i en skål dækket til med husholdnings- eller alufolie, ved køkkentemperatur. Efter 1-1½ døgn er den klar til brug.

 
Væske
Som oftest bruges vand eller mælk (sød-, let-, kærne- er mest almindeligt). Men du kan også bruge øl, juice, kaffe m.m. Temperaturen bør ikke være over 37 °C af hensyn til gærens hæveevne.
Gærbrød lavet med mælk bliver mere tæt i konsistensen og får en blød, gylden skorpe. Det bliver ikke så hurtigt tørt, som brød lavet med vand. Til gengæld har dette en mere luftig konsistens og en
sprød skorpe.

Væskemængden afhænger helt af melets absorberingsevne.

 
Mel
Af alle de forskellige melsorter har hvedemel den bedste bageevne, og derfor bruges det ofte til at blande i andre melsorter. Hvedemel indeholder meget gluten, som holder sammen på brødet og sørger for den porøse konsistens.
Mel kan også have forskellig fugtighedsgrad, derfor må du aldrig blande alt melet med al væden; du skal prøve dig frem, til dejen har den rigtige konsistens. Den skal være smidig og glat, ikke tung og hård.

 
Fedtstof
Fedtstof er normalt ikke nødvendigt i en gærdej, men en lille smule smør, margarine eller olie gør, at brødet holder sig længere frisk.
For meget fedtstof gør derimod brødet tungt og det får svært ved at hæve. Fedtstoffet kan smeltes og tilsættes sammen med væsken.

 
Æg
Normalt bruger du ikke æg i en gærdej (undtagelsen er gærkager!). Æg kan være store og små. I opskrifterne regnes med et mellemstort æg (størrelse 3) der vejer 60-65 g.

 
Pensling
Hvis du ønsker en sprød skorpe på det færdigbagte brød (fx på en flute), skal du pensle brødet før bagningen med en blanding af 2 tsk salt og 2 spsk vand.
Vil du have en blød, gylden skorpe, må du pensle med pisket æg eller en blanding af æg og mælk.
Du kan også helt undlade at pensle brødet og i stedet blot drysse det med mel.

 
Bagning
De fleste moderne ovne er termostatstyrede, men du skal dog ikke stole helt på dem. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din ovn varmer rigtigt, bør du købe (eller låne) et ovntermometer, så du kan kontrollere ovnen. Som regel går det dog sådan, at når du har vænnet sig til din ovn, så kender du dens fejl og fortrin og ved, hvordan den opfører sig. Bagetemperatur og bagetid er naturligvis forskellig for stort brød og mindre bagværk. Som hovedregel kan du sige, at småt bagværk skal bages ved højere temperatur end stort bagværk. Hvis du vil have en ekstra sprød skorpe, kan du pensle brødet med vand et par gange, mens det bager.
Husk, at ovnen ALTID skal være varm, når bagværket stilles ind.
Det vil sige, at du - med mindre du har en varmluftsovn - skal tænde for ovnen i god tid!

 
Nedfrysning af brød og rå dej
Alt brød - både hjemmebagt og købebrød - kan fryses ned, hvis du iagttager følgende forholdsregler:

 
1. Pak brødet i fryseposer, mens det endnu er halvvarmt.
2. Lad det køle helt af i posen, som derefter lægges i fryseren.
3. Lad ikke brødet ligge længere end 1-2 mdr. Det er dårlig fryseøkonomi at fylde fryseren op med brød. Husk datomærkning.

 
Rå dej kan fryses ned til »hurtigbagning«.
Nogle gode råd:
1. Brug mere gær end der står i opskriften.
2. Dejen skal ikke hæve. Læg den i fryse poser, der er smurt indvendig med olie. Lad al luft slippe ud af posen, inden den lukkes.
3. Frys kun ned i småportioner, som bruges straks efter optøningen.
4. Tø dejen op ved stuetemperatur - enten i posen (hvis den er stor nok) eller i en stor plastpose, der skal smøres med fedtstof indvendig. Der skal være plads til, at dejen kan hæve. Bag efter opskriften.
5. Rå dej kan holde sig i 5-6 uger i fryseren.

 
Gå til toppen af siden

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.710 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Prøv
Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her