Logo

Bær, frysning af

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bær, frysning af 

 
Den bedste måde at konservere bær på er ved frysning. Bærrene kan fryses med og uden sukker, som bærmos og i sukkerlage samt som løsfrosne bær. Bærrene skal være nyplukkede og modne, men ikke overmodne. Nip stilkene af. Er bærrene rene, skylles de ikke. Hvis det er nødvendigt at skylle bærrene, må de dryppe helt af inden frysning. Indfrysningen skal foregå så hurtigt som muligt, dvs. ved laveste temperatur.
Holdbarhed i fryser: op til 1 år.

 
Frosne bær uden sukker:
Kom de tørre bær i plast- eller alubakker. Sæt låg på og stil bakkerne i fryseren. Frys ikke for mange bær i hver bakke. Bærrene »fryser sammen« og så skal hele bakken bruges på en gang. Bær, som er frosset på denne måde, kan anvendes til syltning, grød, kompot og lignende.

 
Frosne bær med sukker:
Brug ikke mere end 1 kg sukker pr. 3 kg bær, og lad i øvrigt bærrenes sødhedsgrad afgøre, hvor meget sukker der skal i. Sukkeret har her ingen indflydelse på holdbarheden, det tilsættes kun af hensyn til smagen. Frys som under Frosne bær uden sukker. Disse bær bruges til desserter og andet, hvor bærrene skal anvendes rå.

 
Frosset bærmos:
Bærrene blendes eller moses med gaffel sammen med sukker. Beregn 85 g (1 dl) sukker pr. ½ kilo bær. Lidt mere eller mindre afhængig af bærrenes egen sødme. Frys i plast- eller alubakker. Frosset bærmos er velegnet til sorbet og andre bærdesserter.

 
Frosne bær i sukkerlage:
Kog en sukkerlage af 3 dl sukker og ½ liter vand. Læg bærrene i plast- eller alubakker og hæld den kolde sukkerlage over. Denne mængde lage rækker til ca. 1 kg bær. Sukkerlagen skal dække bærrene. Fyld ikke bakken helt op, da vandet udvider sig under frysning. Bær frosset i sukkerlage bevarer farve og smag længst.

 
Løsfrosne bær:
Læg bærrene på en flad bakke eller lignende og dæk med folie. Efter et døgn i fryseren tages bærrene ud og pakkes om i plast- eller alubakker og stilles straks tilbage. Løsfrosne bær bruges til pynt på kager, desserter og som en sjov isterning i drinks eller saft. Pæne blade af frugtbuske kan også fryses på denne måde. De bruges til dekoration af desserter, kager og lignende.

 
Tips:
 
Brombær:
Skal, som bær i det hele taget, være pæne og vel modne. Specielt brombær er dog slemme til at blive hårde ved frysning, hvis de ikke er modne nok.

 
Hindbær:
Skal befries for stilk og ses efter for orm, men helst ikke skylles.

 
Hyldebær:
Fryses i klaser, der dog er klippet fri for grove stilke, før de skylles og fryses.

 
Jordbær:
Skal afhases, men kun skylles, hvis det er nødvendigt.

 
Kirsebær:
Bør udstenes, så er de lettere at have med at gøre senere.

 
Ribs:
Skal pilles fra klaserne. Hvis de skal bruges til gele, er det ikke nødvendigt.

 
Solbær:
Skal kun nippe s for grove stilke og skylles kort, hvis de er snavsede.

 
Stikkelsbær:
Røde, modne bær kan fryses direkte. Grønne, umodne skal blancheres først, dvs. et
minut i kogende vand og skylles koldt, før de fryses, ellers bliver skallen sej.

 
Tyttebær, tranebær, slåen:
Skal skylles fri for småblade, før de fryses.

 
Se de bedste opskrifter med Bær  

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (8 stemmer)
Siden er blevet set 14.140 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her