Logo

Værd at vide om ost

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Værd at vide om ost 

 
Oste familien er stor og meget varieret, men grundlaget for de fleste oste er ens - nemlig mælk. Det er den videre forarbejdning af mælken - tilsætning af forskellige kulturer, saltning og modning, der gør ostene forskellige, og giver dem deres særpræg.

 
Der er mange variationsmuligheder med ost, og osten kan indgå i alle vore måltider - morgenmåltid, frokost og middag.

 
Ostefremstilling
Oste fremstilles her i landet hovedsagelig af mælk, der tilsættes et enzym (løbe), der får ostestoffet til at skille sig ud. Desuden tilsættes ostene forskellige kulturer, som giver dem forskellig smag og konsistens. Ostene bliver saltede og modnede før de er klar til brug.

 
Ostetyper
Ostene fremstilles i forskellige typer afhængig af fremstillingsstedet, måden og lagring.

 
Faste løbeoste:
Danbo, Samsø, Molbo, Emmentaler, Cheddar, Gouda m.fl.


Halvfaste løbeoste:
Esrom, Havarti, Port Salut, Edammer m.fl.

 
Blåskimmeloste:
Danablu, Mycella, Roquefort, Gorgonzola, Stilton, Blå Castello m.fl.


Hvidskimmeloste:
Camembert, Brie m.fl.


Surmælksoste, faste:
Alpeost m.fl.


Surmælksoste, bløde:
Boursin, hytteost, rygeost, flødeost m.fl.

 
Fedtprocent i ost
Ost laves med forskelligt fedtindhold, som anføres på osten således fx 70+, 45+, 30+.
Fedtprocenten er taget af ostens tørstof, og da osten også indeholder vand, bliver fedtindholdet i 100 g flødeost med 70% fedt i tørstoffet ca. 35 g fedt.
100 g Danbo med 45% fedt i tørstoffet ca. 26 g fedt.
100 g Danbo med 30% fedt i tørstoffet ca. 15 g fedt.

 
Næringsindhold i ost
Ost er rig på protein, kalk og fosfor. Af vitaminer giver ost A-vitamin og D-vitamin afhængig af ostens fedtprocent samt B2-vitamin.

 
Opbevaring af ost
Ost skal opbevares køligt dvs. i køleskab pakket i folie eller plastfilm.
Selve ostesmagen kommer bedst til sin ret, hvis den ikke er for kold, så derfor bør osten tages ud af køleskabet i god tid før serveringen og stå ved stuetemperatur.


Frysning af ost. Fede oste dvs. 45% og derover kan fryses.
Skær osten i mindre stykker eller skiver, pak den i fryseegnet materiale og frys den.
Drejer det sig om camembert eller brie skal de være færdigmodnet før frysningen.
Holdbarhed ved ÷18 °C 3-4 måneder.
Optøning: Lad ostene tø langsomt i køleskab.

 

Værd at vide om ost 


Ostesorter
Alpeost, grøn, stammer fra Schweiz. Efter modningen tilsættes ostemassen pulveriseret stenkløver. Bruges som spiseost.


Bel Paese er en mild og fed ost fra Italien. Den er god både som spiseost og til retter, hvor osten skal smelte let.

 
Bleu de Bresse, en mild blåskimmelost fra Frankrig. Velegnet både som spiseost og i madlavning.


Bouquet, en dansk flødeost, der er tilsat urter. Spiseost.

 
Boursin, flødeost fra Frankrig, der er tilsat løg og urter. Spiseost.


Brie er en blød, fed, hvidskimmelost. Fortrinlig som afslutning på en middag serveret hel og pyntet med frugt fx vindruer eller kiwi eller mandariner og valnødder.


Camembert er en blød, hvidskimmelost. En moden camembert skal give efter for et let tryk. Skorpen skal være lys, en brun skorpe vidner om en overmoden camembert, som får en ammoniakagtig smag og lugt. Camembert kan steges let på panden eller frituresteges.

 
Castello, en dansk ost, der fremstilles både som hvidskimmelost og som blåskimmelost. Den hvidskimlede Castello kan også være tilsat purløg.

 
Cheddar stammer fra England. Det er en fast og hård ost. Den er både velegnet som spiseost og i madlavning.

 
Danablu er den danske roqueforttype. Den er god som spiseost, i salater, dressinger og »dip« samt som smagstilsætning til sauce.  

 

Værd at vide om ost

Danbo er vel nok den populæreste, danske spiseost. Det er en fast ost, der laves med forskelligt fedtindhold 20%, 30% og 45% og den fremstilles med og uden kommen. Er velegnet som spiseost og i mad med ost.

 
Edammer er en fast ost fra Holland, der er velegnet som spiseost.

 
Emmentaler stammer fra Schweiz. Osten er stor og rund og med store huller. Den laves i oste med vægte 65-110 kg. Fedtprocenten er mindst 45%. Osten er fast og tør og med en nøddeagtig smag. Den er velegnet både som spiseost og i madlavning.

 
Esrom er en fed, halvfast ost af Port Salut typen. Den er fin som spiseost og den kan også bruges i madlavningen.

 
Feta stammer fra Grækenland og laves af fåremælk eller en blanding af gede- og komælk, der modner i saltlage. Her i landet fremstilles den af komælk og udgør en stor eksportvare blandt andet til Mellemøsten. Fetaosten er velegnet i salater fx sammen med oliven.


Gorgonzola stammer fra Italien. Det er en grønskimlet ost, der minder om roquefort, men som er mildere i smagen. Velegnet som spiseost og i madlavning.

 
Gouda stammer fra Holland og er en fast og god spiseost og også velegnet i madlavning.

 
Gruyere fra Schweiz og Frankrig. Den minder meget om Emmentaler og er god både som spiseost og i madlavning.

 
Havarti er en halvfast ost af Tilsittertypen med en fedtprocent på 45%. En dejlig spiseost.

 
Hytteost (blød surmælksost). Frisk ostemasse med en fedtprocent på 20%. Ostemassen er hvid og grynet og smagen er mild og »flødeagtig«, Hytteost kan spises som den er og er god i desserter, bagværk og dressinger. Hytteost er den danske udgave af Cottage Cheese.

 
Knapost er kærnemælksost, der er tilsat kommen.

 
Kvark er den friske ostemasse. Den fremstilles med 5% og 45% fedt i tørstoffet og den kan være tilsat vanilje eller urter. Kvark er hvid og smagen er frisk. Den kan spises som den er og den er yderst velegnet i madlavning, i dressinger, bagværk og desserter.

 
Maribo minder om Gouda. Det er en fast ost med masser af små huller. Er velegnet som spiseost og også god i madlavning.

 
Molbo er en fast ost, der minder om Edammer. Osten er velegnet som spiseost og i madlavning.


Mycella er en dansk skimmelost af Gorgonzolatypen. Mycella er mildere i smagen end Danablu. God både som spiseost og i madlavning.

 

Værd at vide om ost

 
Myseost fra Norge er en speciel ost. Myseost er fremstillet af valle, der er inddampet. Osten er nougatfarvet og uden huller og smagen er let sødlig.

 
Parmesanost stammer fra Italien. En fast ost, der er velegnet til at rive. Smagen er svag nøddeagtig. Dansk Grana er en dansk ost af Parmesantypen, der kan købes reven.

 
Petit suisse. Flødeost, der stammer fra Frankrig. Mild i smagen.


Port Salut stammer fra Frankrig. Osten har en rødgul skorpe og smagen er mild. En god spiseost, der klæder enhver osteanretning.


Potkäse er betegnelsen for gammel ost, der er revet og rørt op med spiritus fx rom eller cognac.

 
Roquefort er en blåskimmelost fra Frankrig, der fremstilles af gedemælk. Den danske roqueforttype er Danablue. Roquefort bruges som spiseost, i salater, dressinger, i »dip« og som smagstilsætning til sauce.

 
Rygeost fremstilles af syrnet skummetmælk eller sødmælk, der tilsættes kommen og salt og ryges. En dansk delikatesse med radiser til. Rygeost kan også bruges i salater fx sommersalat og i bagværk.

 
Samsø er en fast ost, der er god som spiseost og i madlavning. Samsø er en vigtig eksportost.


Skyr er frisk ostemasse fremstillet af syrnet skummetmælk. Det er Islands nationalspise.

 
Stilton er den engelske Roqueforttype. Smagen er stærk og aromatisk. Stilton er velegnet både som spiseost og i madlavning.

 
Svenbo er den danske udgave af Emmentaler.

 
Tilsitter stammer fra Tyskland. Den danske udgave er Havarti.


Tybo er en fast ost, der er velegnet som spiseost og i madlavning. En stor del af osten eksporteres.

 
Smelteost er en ost, som har gennemgået en smelteproces. Der skelnes mellem tre typer smelteoste - de skærebare smelteoste, de smørbare smelteoste og delikatessesmelteostene. Den skærebare smelteost er blok-osten.
De smørbare og delikatessesmelteostene fås i små bægre og tuber, og forskellen er, at delikatesse-smelteostene er tilsat fx skinke, rejer, champignoner eller tomat.

 
Kærnemælksost, hjemmelavet
# Ingredienser:
1 l kærnemælk
salt, peber
evt. lidt fløde
1 spsk hakkede krydderurter: persille, purløg og karse
* Tilberedning:
1. Varm langsomt kærnemælken indtil vallen er udskilt.

 
2. Hæld blandingen gennem et klæde i en sigte og lad vallen dryppe af til næste dag.

 
3. Rør »osten« med salt og peber og evt. lidt fløde og tilsæt hakkede krydderurter.

 
Variation:
I stedet for krydderurter kan ostemassen tilsættes kommen.

 

Se alle de bedste opskrifter med Æg

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.599 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Prøv
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her