Forret Frokost. Arbejdstid: 25 min. Kogetid, pasta: 8-12 min. Afkøles: ca ½ time. Let at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Pastasalat, kold med pesto
300 g pasta fx penne eller pastasløjfer
broccoli
2 gulerødder
1 (lille) courgette
150 g fine ærter
Pesto:
basilikumblade (ca 2 håndfulde)
2 fed hvidløg
pinje kerner
3-4 spsk friskreven parmesanost
olie
1 spsk citronsaft
*
Sådan laves Pastasalat, kold med pesto
1. Kog pastaen akkurat mør i rigeligt, letsaltet vand efter
anvisningen på emballagen.
Lad pastaen dryppe af i en sigte og afkøle.
2. Gør broccolien i stand og del den i ganske små buketter.
Fjern de groveste stilke.
3. Kog broccolibuketterne 2 min. i letsaltet vand.
Lad dem dryppe af i en sigte og afkøle.
4. Skræl gulerødderne og riv dem groft.
5. Skyl courgetten, tør den og skær den i tynde stave.
Pesto:
6. Skyl basilikumbladene og tryk dem tørre i et viskestykke.
Pil hvidløgsfeddene.
7. Hak basilikumbladene og hvidløgsfeddene fint.
8. Stød pinjekernerne i en morter og bland dem med reven
parmesanost.
Bland basilikum og hvidløg i og tilsæt olien lidt ad gangen.
Pestoen skal blive til en tyk puré med konsistens som rørt
smør.
9. Smag pestoen til med citronsaft – ca 1 spsk.
Anretning:
10. Bland den kolde pasta med de kolde broccolibuketter,
reven gulerod, courgettestave og ærter i en skål.
Vend salaten og server den med pestoen til.
Tips: Salaten kan tilsættes friske, spæde
spinatblade.
Snittede sukkerærter kan erstatte de fine ærter.
Pestoen kan tilberedes med (bredbladet) persille i stedet
for basilikum og med mandler eller valnøddekerner i stedet for pinjekerner.
Det er vigtigt at bruge friskreven parmesan, da den
færdigrevne giver en for salt og bitter smag.
Den kogte, kolde pasta kan også blandes med tomatbåde og
hakket (forårs)løg, før den overhældes med Fransk dressing, gerne
krydret med friskhakket basilikum og purløg.
Se alle de bedste opskrifter med Pasta
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------