
 
 
En dejlig forårsagtig forret. Det særlige ved denne cremede
suppe er de friske radiseblade, som giver et stærkt pift til smagen  😎
Til 4 personer. Tilberedning:
25 min.
 
# Ingredienser
1 bundt radiser
1 bundt persille
1 løg, hakket fint
1 spsk smør
6 dl grønsagsbouillon
1½ dl piskefløde
3 spsk kartoffelmospulver eller -flager
salt, peber og muskat
 
* Tilberedning
1. Radiser gøres i stand og skæres i tynde skiver. 
Det inderste af bladene hakkes fint. 
Bladene fra 1 bundt persille nippes af og hakkes. 
Løg hakkes fint og svitses let i 1 spsk smeltet smør sammen
med ½ af radiserne. 
6 dl grønsagsbouillon hældes ved, bringes i kog og står og
småkoger i 5 minutter ved svag varme. 
 
2. Persillen (på nær 2 spsk) og det grønne fra
radiserne tilsættes, og det hele pureres meget fint, helst i en blender. 
Det hele koges hurtigt op igen sammen med 1½ dl piskefløde. 
Kartoffelmospulver eller -flager røres i. 
Lad det stå og trække i 1 minut. 
Suppen smages godt til med salt, peber og muskat og rettes
an med resten af radiseskiverne og persillen. 
 
Energi pr. portion: 3 g protein, 15 g fedt, 8 g kulhydrater
= 175 kcal (733 kJ) 
 
✅ Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab, 
Mad til 1 person eller Mad på 30 min. 
Få de bedste
opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.