Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Kogetid: ca 20 min. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet.
4 personer.
# Ingredienser til Hachis, fransk:
400 g kogt eller stegt kalve- eller oksekød
2 løg
1 fed hvidløg 30 g smør
2 spsk hvedemel
2 dl rødvin
2 dl (okse)bouillon (evt. terning)
1 kvist timian
1 laurbærblad
2 spsk konc. tomatpuré
salt og peber
*
Sådan laves Hachis,
fransk:
1. Skær kødet fint ud med en kniv eller kør det en gang
gennem kødhakkeren.
2. Hak løgene og hvidløget fint.
3. Svits de hakkede løg i smørret i en gryde.
Tilsæt hvidløget og lad det svitse med et øjeblik.
Tilsæt kødet og lad også det svitse med, til det har skiftet
farve.
4. Drys hvedemelet over og rør rundt, til det er opsuget.
Tilsæt bouillonen og rødvinen lidt efter lidt og til sidst
timiankvist, laurbærblad og tomatpuré.
Lad det koge op, krydr med salt og peber og dæmp varmen.
Læg låg på, og lad hachisen koge ca 20 min. ved svag varme,
så vinsmagen koncentreres.
Server kartoffelmos til.
Tips:
Kartoffelmosen kan røres op med æggeblomme, drysses med reven ost og
gratineres.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
INFO: Hachis, ordet er fransk, af hacher 'hakke', ret af
grofthakket kogt eller stegt kød i brun sauce. Retten kan tilsættes urter,
sherry, engelsk sauce og tomatpuré og kan serveres som selvstændig ret eller
som fyld i pirogger, tarteletter mv. Efter Fransk opskrift: Hachis Parmentier
Se alle de bedste opskrifter med Hachis
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------