Logo

Kalkunschnitzel med skinke og ost

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalkunschnitzel med skinke og ost 

 

Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: ca 15 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 

# Ingredienser til Kalkunschnitzel med skinke og ost:

4 tynde skiver kalkunschnitzel af brystfileten (à 125 g)

salt og hvid peber

4 skiver spegeskinke (ca 100 g)

4 skiver ost (emmentaler eller svenbo)

50 g smør

1 dl fjerkræbouillon

1½ dl fløde

Ufarvet bomuldsgarn

*

Sådan laves Kalkunschnitzel med skinke og ost:

1. Bank schnitzlerne let med knyttet hånd og krydr dem med salt og peber.

Tænk på, at skinken er salt.

 

2. Læg først en skive skinke og derpå en skive ost på hvert kødstykke.

Rul hvert enkelt sammen, og ombind dem med bomuldsgarn.

 

3. Smelt smørret i en gryde eller på en pande med høje sider, og brun kalkunrullerne godt.

Hæld bouillon ved og lad kødet stege mørt under låg i ca 10 min.

 

4. Tag kødet op og anret det på et varmt fad.

Spæd bouillonen med fløde, kog saucen op, smag den til med salt og peber.

Server med fx Fettuccine.

 

Tips: Læg eventuelt et par friske blade basilikum eller salvie på hver skinkeskive, før kødet rulles.

Spegeskinken kan erstattes af kogt skinke.

 

Kalkun Cordon Bleu:

Brun kalkunschnitzlerne kort i smør på panden, læg dem i et smurt, ovnfast fad, læg en skive skinke, et frisk salvie blad og en skive fed ost på hvert kødstykke og gratiner schnitzlerne i ovnen ved 225 °C i 8-10 min., til osten er smeltet og gylden.

 

Se flere opskrifter med Kalkun

 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.

Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Opret din egen Kogebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 246 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1309325-01-2021 17:55:35 Jan Ohlsen
Hold kæft det var godt, men jeg lavede lidt om på sauce/pasta kogt pasta røg ned i det der skulle lave sauce af men først efter den var kogt op kom jeg pasta i og lidt basilicom i og kogt op. Kæmpe succies.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad synes du om de nye Kostråd?