Logo

Kalvebryst, fyldt med urter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvebryst, fyldt med urter 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stegetid i alt: ca 2 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. 
4 personer. 

 
# Ingredienser til Kalvebryst, fyldt med urter:
1½ kg kalvebryst
salt og peber

 
Fyld:
400 g frisk spinat eller 225 g frossen, helbladet
3 forårsløg eller 1 lille løg
1 bdt persille
2 skiver franskbrød (ca 30 g)
½ dl fløde eller mælk
50 g flødeost med krydderurter
salt og hvid peber

 
Endvidere:
20 g smør
3-4 dl vand og/eller bouillon evt. heraf 1 dl hvidvin

 
Sauce:
3 dl stegesky
2 tsk maizenamel eller 1 spsk hvedemel
½ dl fløde, vand eller bouillon
salt og peber
Kødnåle eller ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Kalvebryst, fyldt med urter
1. Skær benene ud af kødet eller bed slagteren gøre det. Husk at få dem med.
Skær en dyb lomme i kødet på den lange led.
Lommen skal gå helt igennem kødstykket, så det er lettest at skære fra begge ender.
Sæt ovnen på 225 °C.

 
Fyld:
2. Nip spinaten for grove stilke. Skyl den grundigt i koldt vand.
Kom spinaten i en gryde med det vand, der hænger ved og damp den kort for god varme, til den falder sammen. Det varer ikke mange min.
Spul den herefter hurtigt med koldt vand, sådan bevarer den bedst smag, farve og vitaminer. Hak den groft.
Frossen spinat skal tø helt igennem og trykkes fri for væde, før den hakkes groft.

 
3. Hak forårsløgene (løget) fint. Hak persillen.
Skær skorpen af franskbrødet med en skarp kniv og udblød franskbrødskrummen i fløden (mælken).

 
4. Rør den udblødte franskbrødskrumme med spinat, løg, persille og flødeost.
Bland til en ensartet masse og smag til med salt og peber.

 
Kalvebryst:
5. Kom fyldet i lommen og hold åbningen sammen i hver ende med kødnåle eller sy for den med ufarvet bomuldsgarn.

 
6. Gnid kødet med salt og peber og læg det i en lille bradepande.
Fordel smørklatter over og brun det 15 min. i ovnen.
Tag bradepanden ud og dæmp varmen til 160 °C.

 
7. Hæld bouillon (vand, hvidvin) i bradepanden, læg benene ved, og sæt den i ovnen, når varmen er dalet, ellers fordamper der for meget væde og kødet steger tørt.

 
8. Steg kødet i ca 1½ time og overes det jævnligt med stegeskyen.
Hæld lidt mere ved, hvis der ser ud til at fordampe for meget.
Stegetiden afhænger af kødets tykkelse. En kødnål skal gå nemt igennem.

 
9. Læg kalvebrystet på et varmt fad og dæk det til, fx med alufolie, så det holder sig varmt.
Si stegeskyen over i en gryde.
Der skal være tæt på 3 dl, ellers må der suppleres med vand eller bouillon.

 
Sauce:
10. Kog stegeskyen op, rør fløde (bouillon) og hvedemel glat og rør det i saucen.
Lad den småkoge 3-4 min. og smag til med salt og peber.

 
Anretning:
11. Skær kødet i ikke for tynde skiver med en meget skarp kniv og anret det taglagt på et varmt fad.
Server saucen til.

 
Tips: Persillekartofler og Blomkål, kogt er godt til, men enhver grønsag kan ledsage, lad årstiden bestemme.
Kalvebrystet kan også serveres koldt, en fin sommerret, ledsaget af en frisk salat, gerne med tomat eller nye kartofler.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.202 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her