Logo

Lakse-coulibiac - De bedste

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lakse-coulibiac - De bedste 

 
Her får du laks i 5 spændende udgaver. En lækker coulibiac med laks, en med champignon, en med fennikel og en skøn dildsauce og en senneps-karrysauce.
Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 1 time. 4 personer.

 
# Ingredienser
200 g ris
4 æg
200 g frossen, hel spinat
400 g laksefilet
groft salt
2 bundter estragon
8 stykker frossen butterdej
20 g smør
1 æggeblomme
2 spsk mælk
salt og peber

 
* Tilberedning
Kog risen efter anvisningerne på emballagen.
Kog æggene 9 min, skyl dem i koldt vand, og pil dem.
Tilbered spinaten efter anvisningerne på emballagen,
dryp den af, og hak den.
Pochér laksen i saltet, kogende vand ca. 10 min.
Dup den tør, og del den i små flager.

 
Skyl estragonen, kasser stilkene, tør bladene, og hak dem.
Forvarm ovnen til 210 °C.

 
Saml og udrul butterdejen i to rektangler.
Bland ris, spinat og laks godt i en skål.
Krydr med salt og peber.
Læg den ene dejplade i en bradepande dækket med
smurt bagepapir.
Fordel halvdelen af fyldet herpå.
Læg æggene i en række midt på, og fordel resten af fyldet.
Læg den anden dej plade på, og knib kanten sammen med fingrene.
Pisk æggeblomme og mælk, og pensl butterdejen.
Lav et par små snit i dejen, så dampen kan slippe ud under bagningen.

 
Giv det ca. 30 min. Oversiden skal være gyldenbrun.
Vip coulibiac'en over på et serveringsfad, og server den varm eller kold.

 
Coulibiac med champignon
Skær 250 g champignon i tynde skiver.
Bland dem med ris, spinat og laks.

 
Coulibiac med fennikel og quinoa
Udskift risen med samme mængde quinoa og
spinaten med 1 stor fennikel i tern, dampet 15 min.
Kom 1 håndfuld let ristede mandelflager i blandingen.

 
Dildsauce
Rør 3 dl cremefraiche med saften af ½-1 citron og
½ bundt klippet dild. Smag til med salt og peber.
Server saucen til coulibiac’en.

 
Senneps-karrysauce
Opvarm 3 dl cremefraiche 38% for lav varme med
2 spsk grovkornet sennep og 2 spsk karry.
Server saucen til coulibiac’en.

 
INFO: En coulibiac er en type pirog, der normalt er fyldt med laks eller stør, ris eller hårdkogte æg, svampe, løg og dild. Tærten bages i en kageskal, normalt af brioche eller butterdej.

 
Se alle de bedste opskrifter med Kylling  Oksekød  Kalvekød  Gris  Lam  Fisk  Grønt  Salat  Supper  Nudler  Spaghetti  Tilbehør  Brød  Favoritter

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i køkkenet.

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.491 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her