
  
Dette er virkelig en farvestrålende ret, hvor de røde
tomater supplerer de orangefarvede, søde kartofler. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 35 min. 
 
# Ingredienser
1 spsk solsikkeolie 
450 g kyllingekød uden skind og ben 
2 fed hvidløg, pressede 
2 spsk rød karry pasta 
2 spsk friskrevet galangal eller ingefær 
1 spsk tamarindepasta 
4 limeblade 
225 g sød kartoffel 
6 dl kokosmælk 
225 g cherrytomater, halverede 
3 spsk hakket, frisk koriander 
kogte jasmin- eller basmatiris, tilbehør 
 
* Tilberedning
1. Varm olien i en stor forvarmet wok eller pande. 
 
2. Kyllingekødet skæres i tynde skiver med en skarp kniv. 
Kom det i wokken og lyn steg i 5 min, til det er let brunet.
 
3. Tilsæt hvidløg, karrypasta, galangal eller ingefær,
tamarindepasta og limeblade og lynsteg i 1 min. 
 
4. De søde kartofler skrælles og skæres i tern. 
 
5. Kom kokosmælk og sød kartoffel i wokken og bring det i
kog. 
Lad det boble for jævn varme i 20 min, eller til saucen
begynder at jævne og koge ind. 
 
6. Tilsæt cherrytomater og koriander og kog yderligere 5 min
under jævnlig omrøring. 
Fordeles på tallerkener og serveres varm med kogte jasmin-
eller basmatiris. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 316. Sukker 5 g. Proteiner 28 g. Fedt 19 g.
Kulhydrater 8 g. Mættede fedtsyrer 3 g. 
 
 
 
 
 
 
 
Kokkens tip
Frisk galangal er et krydderi, der minder meget om ingefær,
men det er ikke så kraftigt i smagen. Den kan købes frisk i orientalske
forretninger, men kan også fås tørret og som pulver. Den friske rod skal
skrælles, inden den skæres i skiver. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fjerkræ
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.