Logo

Salade lyonnaise med pocherede æg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Salade lyonnaise med pocherede æg

 

Server denne klassiske franske salat som perfekt aftensmad på en varm dag og lær at pochere æg.

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 10 min.

 

# Ingredienser til :

½ liter blandede grønne salater

100 g grønne bønner

 

Dressing:

2 tsk stærk dijonsennep

1 spsk olie

salt og friskkværnet peber

 

Fyld:

150 g bacon

2-3 skiver daggammelt hvedebrød

2 tsk vineddike

 

Pocherede æg:

2 liter vand

1 dl eddike

4 store og meget friske æg

lidt groft salt og friskkværnet peber

*

 

Sådan laver du Salade lyonnaise med pocherede æg:

Skyl og slyng salatbladene

Nip bønnerne, og kog dem i 3-4 min. i letsaltet vand, læg dem i iskoldt vand, og dryp af i en sigte.

Rør sennep sammen med olien i, og krydr med salt og peber.

Vend dressingen med salat og bønner, og fordel salaten på to tallerkener.

 

Skær bacon og brød i terninger.

Steg baconterningerne gyldne på en slip-let pande ved svag varme.

Kasser evt. lidt af det afsmeltede fedt.

Tilsæt brødterningerne, steg dem sprøde sammen med baconen, og tilsæt eddike til sidst.

Drys blandingen over salaten.

Bring vand og eddike i kog i en gryde.

Vandet skal stå ca. 8 cm op ad kanten.

 

Slå æggene ud ét ad gangen i en kop, og krydr med salt og peber.

Lad forsigtigt æggene glide ned i det kogende vand ét ad gangen.

Saml evt "løse trevler" æggehvide med en træske.

Dæmp varmen, så det akkurat simrer.

Pocher æggene i 4-7 min., afhængigt af hvor bløde de skal være.

 

Tag æggene op med en hulske, og læg dem i varmt vand tilsat 2 tsk salt pr. liter.

Fjern trevler af æggehvide.

Tag æggene op lige før brug, og lad dem dryppe af i en sigte.

Læg 2 pocherede æg på hver tallerken med salat, og spis med det samme.

---

 

Se flere dressinger og skønne salater her 

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.833 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her