 
 
  Her får du en moderniseret variant af den thailandske eller malaysiske version. Både smag og næringsindhold er forbedret. 
 
Forberedelse 20 min. Tilberedning 20 min. 4 portioner 
 
#Ingredienser
600 g mørt oksekød i tern 
1 dl usaltede jordnødder 
2-4 små røde chilifrugter 
2 fed hvidløg 
½ dl kokosmælk 
saften af 1 stor citron 
2 tsk stødt ingefær 
½ tsk gurkemeje 
2 tsk mild karrypasta 
½-1 dl vand 
1 spsk olie 
1 løg 
2 kartofler 
1 lille aubergine 
5 dl oksebouillon 
175 g broccolibuketter 
½ tsk salt 
2½-3 tsk maizenamel 
 
* Tilberedning
1. Læg nødder, udkernede chilifrugter, pillet hvidløg,
kokosmælk, 
citronsaft, ingefær, gurkemeje og karrypasta i en
foodprocessor og 
kør blandingen til en pasta. 
Tilsæt vand så det får konsistens som sauce. 
 
2. Afpuds kødet og skær det i 5 cm lange strimler. 
 
3. Opvarm olien på en stor pande eller i en gryde ved god
varme. 
Pil løget og hak det groft. 
Steg kød og løg til kødet er godt brunt. 
 
4. Skræl kartoflerne og skær dem i tern. 
Kom kartoflerne i gryden sammen med halvdelen af saucen. 
Lad det hele stege i 2-3 min. Rør rundt nu og da. 
 
5. Skyl og tern auberginen groft. 
Rør bouillon og aubergine i. 
Kog i yderligere 15 min. 
Vend broccolibuketterne i. 
Smag til med salt og jævn med lidt Maizena udrørt i vand. 
 
Tips: 
 
 
Man kan knuse nødder i en morter. 
Det er et tungt redskab. tit lavet i sten eller marmor. 
Gode når man skal knuse nødder eller støde krydderier. 
 
 
Skær kødet i strimler, på tværs af muskelfibrene. 
Det gør kødet ekstra mørt og betyder at det krymper mindre. 
 
Pr. portion: Energi: Kcal 337 = kj 1419 
Kulhydrat 14 g Protein 39 g Fedt 14 g (37%) Fibre 5 g 
 
• Chilifrugter indeholder 3 gange så meget C-vitamin som
appelsiner. 
• Jordnødder er proteinrige. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Oksekød, Kalvekød eller Vildt
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.