Logo

Spinatgratin - let og godt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spinatgratin - let og godt 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 45 min. Ovntid: 35-40 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.
4 personer. 

 
# Ingredienser til Spinatgratin
750 g frisk spinat (evt. ca 550 g frossen)
Gratindej:
50 g smør
40 g hvedemel (ca. 4 spsk)
3½ dl mælk
4 æg
salt og peber
Til gratinering: 1-2 spsk rasp og 20 g smør
Endvidere: rasp og smør til formen
Souffléform eller ovnfast fad med høje sider
*
Sådan laves Spinatgratin
1. Befri spinaten for rod, grove stilke og visne blade.
Skyl spinaten godt i flere hold koldt vand.

 
2. Kom de skyllede spinatblade i en gryde med den væde, der hænger ved, og lad dem dampe under låg for god varme i 2-3 min.
Kom spinaten i en sigte og spul straks med koldt vand, så bevarer spinaten smag, farve og vitaminer bedst.
Tryk den fri for vand og hak den groft.
Frossen spinat skal bare tø igennem og trykkes fri for væde.

 
Gratindej:
3. Sæt ovnen på 200 °C.
Smelt smørret i en gryde, rør melet i og spæd med mælken under omrøring.
Lad saucen koge nogle min. ved svag varme.
Tag gryden fra varmen og krydr med salt og peber.

 
4. Del æggene og pisk æggehviderne stive.
Rør æggeblommerne enkeltvis i saucen.
Kom den hakkede spinat i og vend til sidst de stiftpiskede hvider i.

 
5. Hæld gratindejen i et smurt, raspdrysset, ovnfast (soufflé)fad.
Fadet må kun være trekvartfuldt, der skal være plads til, at gratinen hæver.
Drys et tyndt lag rasp over og fordel smørret i klatter øverst.

 
6. Bag gratinen nederst i ovnen i 35-40 min, til den er gylden, hævet og gennembagt.
Se til den senest muligt og da med forsigtighed.
Gratinen falder let sammen.
Server straks med rørt eller smeltet smør til - gerne rørt grønt med friske krydderurter.
Se Grønt smør.

 
Tips: Gratindejen kan yderligere krydres med reven muskatnød.
100 g skinketerninger og/ eller aspargesstykker kan blandes i gratinen.
Krabbekød er også godt her.

 

Se alle de bedste opskrifter med Spinat

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.


Spinatgratin - let og godt

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 5.722 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her