 
 
   
Tilbehør Dessert. Arbejdstid: 15 min. Mørningstid: ca 15 min. Afkøles: ca ½ time. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer. 
   
# Ingredienser
til Rabarberkompot
500 g (vin)rabarber 
Kogelage:
vand 
sukker (ca 1½ dl) 
½ stang vanilje 
*
Sådan laves Rabarberkompot
1. Skyl rabarberne. 
Skær fod og blad af og befri stænglerne for eventuelle grove
strenge. 
Skær rabarberne i ca  lange stykker. 
 
2. Kom vand og sukker i en gryde sammen med den halve,
flækkede vaniljestang.
Kog lagen, under omrøring, til sukkeret er opløst. Tag
gryden fra varmen. 
 
3. Kom rabarberstykkerne i lagen og bring den langsomt til
kogepunktet. 
Tag gryden fra varmen og lad den stå med låg på ca 15 min.
 
4. Tag rabarberstykkerne op og læg dem i en skål. 
Kog lagen ind for god varme uden låg til ca halvdelen. 
Hæld lagen over rabarberne og lad kompotten afkøle. 
 
Tips: Server rabarberkompotten som tilbehør til stegt
kylling eller til steg. 
Eller server kompotten lun som dessert med koldt flødeskum
til. 
Også egnet i trifli eller som fyld i en bagt tærtebund. 
Rabarberkompot kan tilsættes ½ spsk kalciumklorid-opløsning
pr. ½ kg frugt for at neutralisere oxalsyren i rabarberne, hvis man spiser
rabarber meget hyppigt. 
 
Rabarberkompot i ovn:
Læg de ituskårne rabarber i et ovnfast fad. 
Drys dem med sukker, dæk fadet med alufolie og lad dem mørne
i ovnen 15 min ved 175 °C. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Rabarber
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------