
 
Trifli er vel i kategorien "gammel danske"
desserter, men nøj... Hvor smager de stadig godt!
4 personer. Er I kun to  , så halver opskriften.
Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca. 5 min. Trækketid: 2-3 timer
, så halver opskriften.
Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca. 5 min. Trækketid: 2-3 timer 
 
# Ingredienser til trifli med svesker:
250 g tørrede svesker 
3 dl recioto-vin, portvin eller koncentreret solbærsaft 
12 makroner 
 
Vaniljecreme: 
2½ dl sødmælk 
1 spsk majsstivelse 
2 æg 
40 g sukker 
1 stang vanilje 
½ dl piskefløde 
 
Drys: 
50 g mørk chokolade 
*
 
Sådan laver du trifli med svesker:
Varm vinen op til kogepunktet, og hæld den over sveskerne,
så de er dækkede. 
Lad dem trække i et par timer. 
Pisk mælk, majsstivelse, æg, sukker og vaniljekorn sammen i
en gryde, og bring det i kog under piskning. 
Kog og pisk i 3 min., og hæld cremen i en skål til afkøling.
Pisk fløden til blødt skum, og vend det sammen med
vaniljecremen. 
Læg makroner i portionsglas, og fordel de udblødte svesker
og saften i glassene. 
Fordel cremen i portionsglassene, og drys med hakket
chokolade. 
 
INFO: Recioto della Valpolicella er en sød italiensk
dessertvin fra Valpolicella i Italien.
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD