Logo

Tyttebærrand med pærer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tyttebærrand med pærer 

 
Dessert. Arbejdstid: ca 40 min. Kogetid, tyttebær: ca 5 min. Kogetid, pærer: 5-6 min.
Afkøles: 30 min. Skal trække: 3-4 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer. 

 
# Ingredienser til Tyttebærrand med pærer
Tyttebærkompot:
200 g friske tyttebær
4 dl vand
75 g sukker (1 dl)

 
Pærekompot:
4 pærer
3 dl vand
125 g sukker (1½ dl)
6 blade husblas
2,5 dl piskefløde
Randform: 2 l
*
Sådan laves Tyttebærrand med pærer
Tyttebærkompot:
1. Skyl tyttebærrene koldt og fjern små blade og stilke.
Lad bærrene dryppe godt af.

 
2. Bring vand og sukker i kog.
Tilsæt tyttebærrene og lad dem koge småt under låg ca 5 min.
Tag tyttebærrene op med en hulske og lad dem afkøle.
Gem tyttebærsaften.

 
Pærekompot:
3. Kog vand og sukker sammen.
Skræl pærerne og fjern blomst og stilk.
Skær pærerne i kvarte og fjern kernehuset.

 
4. Læg straks pærerne i lagen, så mørkner de ikke, og kog dem møre i lagen, 5-6 min.
Tag pærerne op med en hulske og lad dem blive kolde.

 
5. Læg husblassen i blød i rigeligt, koldt vand 8-10 min.

 
6. Mål tyttebærsaften.
Suppler med pæresaft, der skal være 5 dl.

 
7. Varm saften.
Knug vandet af husblassen og kom den i den varme saft.
Rør, til husblassen er helt opløst.
Lad saften køle, hurtigst i koldt vandbad.

 
8. Fordel tyttebær og pærer i en randform, tænk på, at den skal vendes.
Hæld den afkølede saft over, når den begynder at stivne.
Sæt formen i køleskab 4-5 timer, til desserten er helt stiv.

 
Anretning:
Løsn randen langs formens kant med en kniv.
Hold formen 10 sekunder i varmt vand og vend randen ud på et fad.
Pisk fløden stiv.
Pynt med flødeskum langs tyttebærrandens kant og server resten til.

 
Tips: Blommekompot kan erstatte pærekompotten.

 
Tyttebærdessert med pærer:
Fordel tyttebærkompotten i 4 portionsglas.
Skær de kogte pærer i både og læg dem over tyttebærrene.
Rør 1½ dl cremefraiche med ½ dl lage fra pærerne.
Hæld det over tyttebær og pærer.
Pynt evt med snittede mandler.

 

Se alle de bedste opskrifter med Tyttebær

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.588 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?







Effektiv reklame - klik her