 
 
   
Der anvendes oksefilet i denne opskrift, fordi det er meget
velegnet til lynstegning og har en vidunderlig smag. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 30 min. 
 
# Ingredienser
225 g langkornede ris 
6 dl vand 
350 g oksefilet 
2 spsk sojasauce 
2 spsk tomatketchup 
1 spsk syvkrydderi
2 spsk jordnøddeolie 
1 løg, skåret i tern 
225 g gulerødder, skåret i tern 
100 g frosne ærter 
2 æg, sammenpiskede 
2 spsk koldt vand 
 
* Tilberedning
1. Skyl risene under rindende koldt vand. 
De afdryppes og hældes i en gryde med 6 dl vand og bringes i kog. 
Læg låg på og lad dem simre i 12 min. 
Vend risene ud på en bakke og lad dem blive kolde. 
 
2. Skær kødet i tynde skiver med en skarp kniv. 
 
3. Rør sojasauce, tomatketchup og syvkrydderi sammen. 
Hæld det over kødet og vend kødet i det. 
 
4. Varm olien i en forvarmet wok. Tilsæt kødet og lynsteg i
3-4 min. 
 
5. Tilsæt løg, gulerødder og ærter og lynsteg i yderligere
2-3 min. 
Rør den kogte ris i wokken. 
 
6. Pisk æggene sammen med 2 spsk koldt vand, hæld dem over
risene og lynsteg 
i 3-4 min, eller til risene er gennemvarme og æggemassen fast. 
Hældes op i en varm skål og serveres straks. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 171. Sukker 8 g. Proteiner 28 g. Fedt 15 g.
Kulhydrater 60 g. Mættede fedtsyrer 6 g. 


 
 
 
VARIANT 
Man kan efter ønske anvende svinemørbrad eller kyllingebryst
i denne opskrift. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Ris
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.