En meget enkel ret, hvor stort set alle grønsager kan kombineres
og varieres efter ønske. Grønsagerne i denne ret gør det til en grøn og sund
ret.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 4 timer.
Tilberedning: 10 min.
# Ingredienser
300 g oksetyksteg
1 tsk sukker
1 spsk lys sojasauce
1 tsk risvin eller tør sherry
1 tsk jævning (⅓
Maizena og ⅔ vand/sherry)
½ lille gulerod
60 g sukkerærter
60 g bambusskud fra dåse
60 g stråsvampe fra dåse
3 dl vegetabilsk olie
1 forårsløg, i korte stykker
2-3 skiver frisk ingefær
½ tsk salt
2 spsk østerssauce
2-3 spsk kinesisk bouillon (se opskrift)
eller vand
* Tilberedning
1. Skær kødet i små, tynde skiver.
Læg dem i et lavt fad med sammenrørt sukker, sojasauce, vin
og jævning.
Marineres i 25-30 min.
2. Skær gulerod, sukkerærter, bambusskud og svampe i
nogenlunde lige store stykker.
3. Varm olien i en wok og tilsæt kødet.
Lynsteg i 1 minut, tag kødet op og hold det varmt.
4. Hæld olien bortset fra 1 spsk ud.
Tilsæt de skivede grønsager sammen med forårsløg og ingefær
og lynsteg i ca. 2 min.
Tilsæt salt, kød, østerssauce og bouillon eller vand.
Bland det hele godt, til det er gennemvarmt, og server.
Næringsindhold:
Kalorier 462. Sukker 2 g. Proteiner 16 g. Fedt 42 g.
Kulhydrater 4 g. Mættede fedtsyrer 8 g.
Kokkens tip
Man kan anvende alle tilgængelige grønsager til denne ret,
men det er vigtigt at skabe en god farvekontrast - anvend fx ikke udelukkende
røde eller grønne grønsager.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Oksekød Svinekød Kalvekød Lammekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.