 
 
   
Denne salat ser fantastisk ud, hvis du arrangerer
ingredienserne hver for sig i stedet for at vende dem sammen. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 10 min. 
 
# Ingredienser
½ kinakålhoved 
1 stor gulerod 
115 g radiser 
100 g babymajs 
1 spsk jordnøddeolie 
1 rød chili, udkernet og fint hakket 
1 fed hvidløg, fint hakket 
350 g magert oksekød (mørbrad, filet eller tyksteg),
afpudset, skåret i tynde strimler 
1 spsk mørk sojasauce 
25 g friske jordnødder (kan udelades) 
rød chili, i skiver, til pynt 
 
DRESSING 
1 spsk jordnøddesmør 
1 tsk sukker 
2 spsk lys sojasauce 
1 spsk sherryvineddike 
salt og peber 
 
* Tilberedning
1. Kinakålen strimles fint og arrangeres på et fad. 
 
2. Guleroden skrælles og skæres i tynde stave. 
Radiserne vaskes og gøres i stand og skæres i kvarte. 
Babymajs halveres på langs. Læg grønsagerne langs kanten af
fadet og sæt det til side. 
 
3. Varm olien i en wok eller pande med nonstick-belægning,
til den er meget varm. 
 
4. Tilsæt chili, hvidløg og kød og lynsteg i 5 min. 
 
5. Tilsæt mørk sojasauce og svits yderligere 1-2 min, eller
til kødet er mørt og gennemstegt. 
 
6. Imens tilberedes dressingen. Kom alle ingredienser i en
lille skål og rør dem sammen. 
 
7. Læg det varme, stegte kød i midten af salat-ingredienserne.
Hæld dressingen over og drys eventuelt med nogle få
jordnødder. 
Pynt med skivet, rød chili og server straks. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 194. Sukker 3 g. Proteiner 21 g. Fedt 10 g.
Kulhydrater 5 g. Mættede fedtsyrer 3 g. 
 
 
 
 

 
VARIANT 
Man kan efter eget valg anvende kylling, kalkun, magert
svinekød eller dyrekød i stedet for oksekød i denne opskrift. Alt synligt fedt
afpudses først, 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Salater
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.