 
 
Vidste du, at rosenkål smager afsindig godt i suppe? Den er
ikke bitter, men i stedet rund og fyldig og meget nem. Dejlig hverdagssuppe med
oksekød og rosenkål
Til 4-5 personer. Tilberedningstid: ca 2 timer 
 
# Ingredienser
600 g skært oksekød 
50 g smør 
1 løg 
1 liter bouillon, evt. af terning 
2 små gulerødder 
500 g kartofler 
1 tsk merian 
500 g rosenkål 
salt, peber fra kværn 
 
* Fremgangsmåde
1. Skær kødet i mindre terninger. 
Pil og hak løget. 
Smelt smørret i en stor gryde og svits løget, til det er
klart. 
Tilsæt kødet og lad det kun lige miste farven, det skal ikke
brune. 
 
2. Hæld kogende bouillon over. 
Bring suppen i kog og skum den grundigt. 
Lad den simre under låg ca 1 time, til kødet er mørt. 
 
3. Rens grønsagerne. 
Skær kartoflerne i store terninger og gulerødderne i små. 
Lad det koge ca 10 min. i suppen. Tilsæt merian. 
 
4. Kom rosenkålen på suppen og lad den koge, til kålen er
mør. 
 
5. Smag suppen til og server den rygende varm. 

 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
 
Se alle opskrifter på suppe HER 
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.