
  Specielt saftige, fordi kødet bliver stegt som steg og først skåret ud ved serveringen. Du får stor succes med denne opskrift, specielt når du nu prøver den
 
Til 2 personer. ❤
Er du alene så halvér ingredienserne. Tilberedning: 40 min.
 
# Ingredienser
100 g løg
300 g østershatte
100 g rucola
1 stykke tykstegsfilet (ca. 300 g)
salt, peber og muskat
2+2 spsk olie
5 spsk hvidvin
2 dl oksebouillon
½ spsk saucejævning fx Maizena
 
* Tilberedning
1. Løg skæres i fine strimler. 
Østershatte gøres i stand og halveres alt efter størrelse. 
Rucola gøres i stand, skylles og hakkes groft. 
Tykstegsfilet krydres med salt og peber og svitses på en
jernpande i ca 1 minut på hver side i 2 spsk meget varm olie. 
 
2. Kødet lægges i et ildfast fad og sættes i den
forvarmede ovn på anden rille fra neden i 8-10 minutter ved 180 °C. (Varmluft
kan ikke anbefales.) 
Lad kødet hvile lidt. 
Svampe og løg svitses på panden i 2 spsk olie i 4-5
minutter. 
 
3. Panden koges af med 5 spsk hvidvin. 
Oksebouillon tilsættes, og det hele koges uden låg i 5
minutter. 
Jævn saucen med ½ spsk saucejævning. 
Smag til med salt, peber og muskat. 
Vend rucolaen i svampene og server det udskårne kød på denne
blanding. 
 
Energi pr. portion: 37 g protein, 27 g fedt, 27 g kulhydrater
= 480 kcal (2012 kJ) 
 
✅ Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab, 
Mad til 1 person eller Mad på 30 min. 
Få de bedste
opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.